Sikkerhedskultur i fiskerierhvervet
Fiskeri har altid været betragtet som et farlig erhverv, men i de sidste 15 år er der sket meget inden for sikkerhed i fiskerierhverv. Det seneste studie af rapporterede arbejdsulykker inden for fiskerierhvervet blev udført af CMSS i 1994. Nuværende studie undersøger, hvilke ændringer der er sket i perioden fra 1998-2012. Undersøgelsen omfatter både en kortlægning af arbejdsulykker i nævnte periode, interviews med fiskere og en intervention.
Formål
Projektets formål er at forebygge arbejdsulykker ved at udvikle værktøjer til at højne sikkerhedskulturen om bord på fiskekuttere. Projektets fokus er sikkerhedskultur – dvs. den kultur og adfærd, der er i erhvervet, når det gælder sikkerhed og ulykker. Sikkerhedskultur er en proaktiv tilgang til sikkerhed, hvor aktørerne tænker sikkerhed ind i alle operationer og søger at forbygge arbejdsulykker, selvom de ikke har oplevet nogle på nært hold. Projektet består overordnet af to dele – en undersøgelsesdel og en interventionsdel, der retter sig mod fiskeriskoler.
Metode
Projektet består af to faser. I den første fase bruges der både kvantitative og kvalitative data, mens fase to er en intervention målrettet mod fiskeriskoler.
Første trin er en kortlægning af sikkerhedsarbejdet i fiskeriet og en analyse af trends i ulykkesforekomsten de sidste ti år. Formålet er at bekræfte, at sikkerhedsarbejdet i fiskeriet er af en sådan standard, at en sikkerhedskulturintervention er mulig, idet det kræver, at sikkerhedsarbejdets basale strukturer er på plads og desuden at opdatere vores viden om ulykkesfrekvensen i fiskeriet. To forskere fra Center for Maritim Sundhed og Samfund (CMSS) vil med kvalitative og kvantitative metoder forestå kortlægningen. Den kvantitative del består af en registerundersøgelse. Den kvalitative del består af et etnografisk mini-feltarbejde i Thyborøn og omegn med observationer, fotodokumentation og interviews.
Tidsplan: 1. april 2013 - 1. juni 2014.
Følgende institutioner deltager:
Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed, Syddansk Universitet.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
TeamArbejdsliv
Økonomi
Projektet er finansieret af:
Den Europæiske Fiskerifond
Projektgruppe
Sisse Grøn, TeamArbejdliv, CMSS (gæsteforsker) - projektleder
Hanna B. Rasmussen, Center for Maritim Sundhed og Samfund
Fleming Nygaard Christensen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Eva Thoft, TeamArbejdsliv
Du kan downloade den afsluttende rapport her: Rapport i PDF format
Grøn S., Rasmussen H.B., Poulsen T.R. og Christensen F.N. 'Sikkerhed i fiskerierhvervet'.