Skip to main content
DA / EN

Ny adjunkt i Klinisk Immunologi

Marianne Antonius Jakobsen er pr. 1. januar 2014 ansat som adjunkt på Forskningsenheden for Klinisk Immunologi, Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

Marianne Antonius Jakobsen er uddannet molekylærbiolog og har siden 2002 været afsnitsleder for Molekylærbiologisk Laboratorium, Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense Universitetshospital og som sådan bedrevet forskning som gæsteforsker ved enheden.

Marianne skal undervise og forske i Klinisk Immunologi, Mariannes primære forskningsområder er mikrokimærisme forårsaget af graviditeter, genetisk beskrivelse af immundefekter samt udvikling af genetiske metoder til sikker bestemmelse af de serologiske blodtypegrupper og betydningen heraf for udvalgte patientgrupper. 

Marianne har tidligere forsket i kronisk granulomatøs sygdom (CGD) og har været med til at lave en genetisk beskrivelse af alle danske patienter kendt med sygdommen. Marianne har endvidere arbejdet som produktspecialist hos Roche Diagnostics A/S med fokus på molekylærbiologisk diagnostik indenfor klinisk mikrobiologi og patologi. 

Marianne Antonius Jakobsen er ph.d. fra Syddansk Universitet 2005 med afhandlingen "The costimulatory function of dendritic cells. Effect of growth conditions, maturation signals and antigen uptake" og uddannet cand. scient i molekylærbiologi fra Odense Universitet (1999) med specialet "Lipid binding proteins and PPAR-mediated transactivation".

Vi ønsker Marianne tillykke med hendes nye ansættelse og glæder os til det fortsatte samarbejde, vi ved at forskningsenheden såvel som studerende på SDU vil få stor gavn af Mariannes evner som forsker og formidler.

Redaktionen afsluttet: 09.05.2014