I denne bog belyses det tidligere Østtysklands forhold til Danmark i 1950erne under den kolde krig - en vigtig periode i Danmarkshistorien. Det var en tid, da frontlinierne i en global konflikt blev trukket ved de danske grænser. Ja, somme tider gik fronterne tilmed tværs gennem det danske samfund. Konfliktens hovedmænd, supermagterne USA og Sovjetunionen, tiltrækker sig naturligvis interesse, når den kolde krigs historie skal fortælles. Der var imidlertid også andre medspillere. 'Den Nye Nabo' kigger nærmere på nogle af de små aktører; den stiller skarpt på DDRs forhold til Danmark. Bogen "er et forsøg på at udforske og forklare en brik af den mosaik, der kaldes Den Kolde Krig. Målet har været at forklare, hvordan en central europæisk aktørs (den Tyske Demokratiske Republik) forhold til Danmark opstod og modnedes i perioden fra DDR-statens grundlæggelse i 1949 frem til 1960"(fra Indledning).
Det var klart, at Danmark og DDR var fjender, hvis der skulle blive krig. Men hvordan betragtede den nye østtyske stat deres naboer mod nord? Hvad ville de med Danmark? Hvad gjorde de for at opnå deres mål? Det er de centrale spørgsmål denne bog rejser.
Det østtyske parti- og statsapperat var flinke til at fylde arkiverne. De nye tyske magthavere efter 1990 var flinke til at åbne for dem. Det har givet eftertidens historikere en enestående chance. Det er derfor nu muligt at præsenterer læseren for et indblik i en hidtil lukket verden.
Den indledende del af fremstillingen er helliget en beskrivelse af litteraturen på området, samt en omtale af de arkiver, der er benyttet. Hovedfremstillingen følger i tre dele. Den første del behandler DDRs udbygning af kontakter til forskellige grupper i 1950erne - fra DKP til dansk erhvervsliv. Anden del omhandler Østersøugerne i Rostock - en række goodwill-skabende festivaler, der var meget centrale i det apparat, DDR satte i gang, fordi de manglede officielle kontakter i Danmark. "Østersøugerne er særligt interessante, fordi de i højkoncentreret form præsenterede essensen af østtyskernes politik over for Danmark og det øvrige Skandinavien." Bogens sidste tredjedel er helliget behandlingen af den østtyske militære efterretningstjenestes indsats over for Danmark.
Thomas Wegener Friis er ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet. Han modtog i 2000 Arbejderhistorieprisen for det speciale, der ligger til grund for bogen.
Det var klart, at Danmark og DDR var fjender, hvis der skulle blive krig. Men hvordan betragtede den nye østtyske stat deres naboer mod nord? Hvad ville de med Danmark? Hvad gjorde de for at opnå deres mål? Det er de centrale spørgsmål denne bog rejser.
Det østtyske parti- og statsapperat var flinke til at fylde arkiverne. De nye tyske magthavere efter 1990 var flinke til at åbne for dem. Det har givet eftertidens historikere en enestående chance. Det er derfor nu muligt at præsenterer læseren for et indblik i en hidtil lukket verden.
Den indledende del af fremstillingen er helliget en beskrivelse af litteraturen på området, samt en omtale af de arkiver, der er benyttet. Hovedfremstillingen følger i tre dele. Den første del behandler DDRs udbygning af kontakter til forskellige grupper i 1950erne - fra DKP til dansk erhvervsliv. Anden del omhandler Østersøugerne i Rostock - en række goodwill-skabende festivaler, der var meget centrale i det apparat, DDR satte i gang, fordi de manglede officielle kontakter i Danmark. "Østersøugerne er særligt interessante, fordi de i højkoncentreret form præsenterede essensen af østtyskernes politik over for Danmark og det øvrige Skandinavien." Bogens sidste tredjedel er helliget behandlingen af den østtyske militære efterretningstjenestes indsats over for Danmark.
Thomas Wegener Friis er ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet. Han modtog i 2000 Arbejderhistorieprisen for det speciale, der ligger til grund for bogen.