Seks forskningsprojekter fra SUND skal styrke den patientnære forskning

Bevilling: 4.232.665 kr.

Ankelbrud er et af de allerhyppigste knoglebrud og påvirker ca. 15.000 patienter årligt i Danmark. Det er smertefuldt, ankelleddet bliver stift og patienterne bliver mere isolerede, når de ikke kan komme omkring.

Behandlingen er en enten kirurgisk eller ikke-kirurgisk og efterfølges af seks ugers fiksering i en stor støvle. Ny viden har vist, at fiksering forlænger tiden med smerter, dårlig ankelfunktion og sygemelding, men evidensen er sparsom.

Patienterne fortæller, at den store støvle er svær at tage på, og når de præsenteres for andre muligheder, peger de på en lille ankelskinne, som den de ville foretrække. Fordelene ved den er oplagte; den er nem at tage af og på, ankelleddet bliver mindre stift, da anklen kan belastes under gang, og den er faktisk også billigere. Ulempen er, at den lille ankelskinne ikke er lige så stabil, som den store støvle.

BAF-projektet er et lodtrækningsforsøg, der sammenligner effekten af støvlen med ankelskinnen i forhold til smerter, stivhed og social isolation tre måneder efter et ankelbrud. Derudover undersøges også patienternes fysisk aktivitet, livskvalitet, tilbagevenden til arbejde, samt om behandlingen bliver økonomisk billigere. 

Bevilling: 1.078.186 kr.

Hoved-halskræft rammer årligt 1600 danskere og kan påvirke vigtige funktioner som vejrtrækning, stemme og synkefunktion og ubehandlet er den oftest livstruende.

Tidlig anerkendelse af symptomer på kræft, hurtig henvisning til udredning og behandling er afgørende for patienternes prognose. I Danmark besluttede man i 2007 at indføre landsdækkende kræftpakker med det formål at reducere ventetid på udredning og behandling for at forbedre overlevelse og livskvalitet for patienten. Kræftpakkerne indeholder bl.a. krav til hvor hurtigt patienter skal udredes og behandles, samt en oversigt over hvilke symptomer der kan være tegn på kræft.

Hoved-halskræftpakken har eksisteret i over 15 år. På nuværende tidspunkt findes der ingen landsdækkende opgørelser over den foreløbige erfaring og effekten af at indføre et nationalt pakkeforløb.

Dette projekt vil evaluere på de seneste 15 års kræftpakkeerfaring ved at kortlægge patientens vej fra første kræftsygdom til første besøg hos egen læge, tiden før henvisning til kræftpakke og ventetid på udredning, diagnose og behandling, samt hvor meget en kræftknude kan vokse under ventetid på behandling.

Derudover undersøges det, hvordan patientens socioøkonomiske forhold påvirker kræftpakkeudredning.

Projektet vil bidrage med vigtig viden om effekten af kræftpakken for hoved-halskræft - styrker, svagheder og forbedringsmuligheder.

Resultaterne er vigtige for optimering af udredning og behandling for fremtidens hoved-halskræftpatienter.

Bevilling: 3.060.000 kr.

Livmoderhalskræft kan forebygges, men er stadig den fjerde hyppigste kræftform blandt kvinder globalt. Screening for livmoderhalskræft muliggør, at kvinder med forstadier kan behandles for at forhindre udvikling af kræft. Optimal diagnostik af disse forstadier er derfor afgørende.

Undersøgelsen kolposkopi er en kikkertundersøgelse, hvor man kan målrette vævsprøvetagning fra abnorme områder. Metoden er dog ikke optimal og kvaliteten afhængig af den undersøgende læges erfaring. Den diagnostiske sikkerhed kan øges ved at tage flere vævsprøver, men det medfører ubehag og smerter for kvinderne.

Danmark er det eneste land, hvor alle kvinder får taget fire vævsprøver i forbindelse med kolposkopi, uanset synlige forandringer. Derfor har vi et unikt datamateriale med billeder fra kolposkopi undersøgelser og resultaterne fra de fire vævsprøver. Ud fra det materiale har vi udviklet en kunstig intelligens algoritme, der på en skærm markerer steder det er optimale at tage vævsprøver fra med det formål at støtte og guide lægen.

Foreløbige resultater viser, at algoritmen finder 99% af behandlingskrævende forstadier. Vi har udviklet en enhed, hvor algoritmen indbygges i. Udstyret kan kobles direkte til de kolposkoper, som allerede er i brug, i afdelingerne og dette skal nu testes i klinisk praksis.

Med denne løsning vil vi således kunne tilbyde kvinder optimal diagnosticering og forebyggende behandling af forstadierne og dermed forhindre udvikling af livmoderhalskræft.

Bevilling: 6.181.200 kr.

Der gennem mange år sket en markant forbedring af behandlingen af brystkræftpatienter, så flere patienter i dag bliver helbredt. Dette sker dog på baggrund af, at stort set alle patienter modtager medicinsk behandling, selvom en stor del kunne være helbredt uden og dermed være sparet bivirkninger.

En af årsagerne til denne overbehandling er forskernes begrænsede forståelse af, hvordan og hvorfor brystkræftceller spreder sig i kroppen og giver tilbagefald.  

Der er sket en enorm udvikling i teknologi til at udforske alle gener, samt deres regulering og aktivitet og det endelige produkt fra generne – proteiner. Med moderne metoder kan flere af disse undersøgelser laves helt ned på enkelt celle niveau på tusindvis af celler samtidigt. Flere af disse såkaldte omics teknologier har vist meget lovende resultater til udvikling af bedre markører bl.a. i brystkræft. Det er dog relativt nyt at kombinere data fra alle disse teknologier på en gang, og der er håb for at disse mange informationer vil kunne give markant bedre prognostiske markører.   

I dette projekt vil vi, anvende mange slags omics data og avancerede data analysemetoder såsom kunstig intelligens (AI) til at udvikle bedre metoder til, at identificere de brystkræftpatienter, der ikke har behov for kemoterapi eller anden medicinsk behandling for at bekæmpe deres sygdom. Dette vil potentielt kunne føre til stor reduktion af bivirkninger hos patienterne, samt reduktion af omkostninger for sundhedsvæsnet.

Bevilling: 3.002.688 kr. 

Personer med intellektuel funktionshandikap, er udfordret i at kommunikere med læger og andet sundhedspersonale om egen sygdom, sundhed og risiko.

Manglende kontinuitet i og mistillid til sundhedsvæsenet udgør betydelige hindringer for at søge og modtage lægehjælp. Inddragelse og anerkendelse af patienters forståelser af og holdninger til sundhed og risiko for sygdom i konsultationer kan dog øge tillid i patient-læge relationen, patienttilfredshed og beslutningskvalitet samt lede til færre genindlæggelser og bedre patienters helbredsrelateret livskvalitet.

Mangel på viden om, hvordan personer med intellektuel funktionshandikap inddrages i konsultationer, resulterer ofte i brug af en stedfortræder, for eksempel en pårørende eller plejer, som måske ikke nøjagtigt repræsenterer den enkeltes ønsker og behov. På trods af at personer med intellektuel funktionshandikap har betydelige sundhedsmæssige udfordringer, såsom Type 2 Diabetes og hjerte-kar-sygdomme, er denne gruppe historisk blevet udelukket fra sundhedsvidenskabelig forskning.

Formålet med dette projekt er at mindske uligheden i sundhed ved at belyse, hvordan sundhedsrelaterede behov og -udfordringer for personer med intellektuel funktionshandikap præsenteres og forhandles i konsultationer i almen praksis.

Dette gøres i et langvarigt etnografisk arbejde, som består af observationer af og interviews med personer med intellektuel funktionshandikap i og om deres hverdagsliv og oplevelser af konsultationer i almen praksis.

Bevilling: 2.268.200 kr.

Hvert år kommer omkring 22.000 voksne patienter ind i en dansk akutafdeling med brækkede håndled og ankler, eller skuldrer der er gået af led, og skal have stabiliserende behandling.

Til trods for at patienterne i dag behandles smertestillende og beroligende medicin via drop (fentanyl og midazolam), oplever patienterne fortsat mange smerter og ubehag ved behandlingen. Det vil vi gøre bedre.       

Med ISKA-studiet ønsker vi at teste en behandling med stærkt smertestillende næsespray bestående af medicinen sufentanil og ketamin, der bruges med god effekt hos børn ved smertefulde undersøgelser og behandlinger. Behandlingen er endnu ikke testet hos voksne, hvilket vi ønsker at gøre i dette studie.

Vi planlægger at inkludere 250 patienter på 3 akutafdelinger fordelt i Danmark ved et lodtrækningsforsøg. Studiet vil undersøge patienternes oplevelser, tilfredshed, smerteniveau og eventuelle bivirkninger sammenlignet med den behandling, patienterne tilbydes på nuværende tidspunkt. Dertil vil et del-studie se nærmere på de økonomiske og organisatoriske forhold omkring de to behandlinger.

Studiet vil være med til at sætte patienternes oplevelser med akutte behandlingskrævende skader i fokus, og bidrage til at undersøge den bedste behandlingspraksis indenfor smertebehandling i akutafdelingen.