Bevilling
Romerrigets succes er også klimahistorie
Professor Jesper Majbom Madsen fra Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber har modtaget godt 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et tværvidenskabeligt projekt om klimaforandringers betydning for Romerrigets store fremgang i de sidste århundreder før vor tidsregnings begyndelse. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med professor Sebastian Mernild, leder af SDU Climate Cluster.
I løbet af kun to århundreder (fra år 264 til 44 før vores tidsregning) ændrede Rom sig fra at være en regional magt til et oversøisk imperium, som strakte sig over tre kontinenter. Hvad var grundlaget for denne ekspansion? Med en tværfaglig tilgang undersøges det, hvorvidt de naturlige klimaændringer gjorde det muligt at skabe et af de største landbaserede imperier i Europas historie.
Historikere har hidtil lagt vægten på de romerske sociale og politiske institutioner: evnen til at kolonisere og fastholde kontrollen med områderne. I projektet undersøges det, hvordan det gradvis varmere og vådere klima, som fandtes i denne periode, gav rigtig gode muligheder for intensiv landbrugsproduktion i Italien, og dermed mulighed for at brødføde både befolkning og hære.
I et historisk perspektiv, har konflikter ofte været tæt forbundet med ændringer i mængden af naturlige ressourcer. Dette projekt undersøger hvilken rolle klimaændringer har spillet i fortiden, og anvender den viden til at udarbejde modeller for sammenhænge mellem klimatiske forandringer og skiftende magtbalancer i verden.
- Når vi ser på sammenhængen mellem klima og konflikt, overser vi nogle gange hvordan klimaændringer indirekte kan ændre magtbalancer. Dette kan være gradvise ændringer i det regionale klima, som påvirker en nations landbrugsproduktion og dermed evnen til at brødføde egen befolkning. På den nordlige halvkugle stiger temperaturen, og permafrosten forsvinder. Det kan danne grundlag for øget dyrkning af ikke mindst korn, som f.eks. det globale syd i stigende grad efterspørger. Så selvom forandringerne i klimaet og Roms ekspansion i Middelhavsverdenen kan synes langt væk, får vi med projektet en indsigt i, hvordan klimaændringer kan påvirke geopolitik, også globalt, som kan være relevante for os nu og i fremtiden, fortæller Professor Jesper Majbom Madsen.
Romersk historie og klimadata
På baggrund af indsamling af de tilgængelige klimadata fra Italien, Makedonien og Lilleasien fra perioden 4. til 1. årh. fvt. udvikles et samlet datasæt over temperaturstigninger og nedbørsmængder, valg af afgrøder og udbredelse af disse, vækstbetingelser og udbytte i de tre regioner.
Leder af SDU Climate Cluster, Professor Sebastian Mernild glæder sig over den utraditionelle kobling af romersk historie, klimadata og det at der perspektiveres til nutidige forhold: - Hos SDU Climate Cluster glæder vi os over bevillingen og ser frem til at koble de to videnskabstraditioner sammen i et tværvidenskabeligt projekt. Det er oplagt, at man ved at bruge modeller og information på fortidige klimaforandringer og sammenhængen med geopolitik kan udarbejde endnu bedre forudsigelser for sammenhængen mellem igangværende og fremtidige klimaforandringer og geopolitiske forandringer.
Projektet udføres i et samarbejde med forskere ved University of St. Andrews, University of Toronto, Aalborg Universitet og Uppsala Universitetet.
Det er 4. gang inden for en kort årrække, at forskere fra Det Humanistiske Fakultet modtager en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet Fri Grøn Forskning. Se tidligere års bevillinger herunder:
2023
Eco-engagement and eco-literacy ved professor Ane Sundstrup Qvortrup
Playing With Disaster: ecoliteracy via playful co-creation ved lektor Michael Eric Paulsen
2022
The Coastal Anthropocene: Literary Visions of Past and Future Shorelines ved professor Søren Frank
2020
Green Transition in Lower-Secondary Education: A Mixed-Methods Study of Quality Teaching in Danish Schools ved professor Nikolaj Elf
Mød forskeren
Professor Jesper Majbom Madsen er tilknyttet Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber