Skip to main content

Udnævnelse

SDU-forsker tilknyttes internationalt anerkendt tysk forskergruppe

Arkitekturpsykologisk forskning på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, SDU, styrkes, da professor Kirsten Kaya Roessler den 1.1.2023 tilknyttes som gæsteforsker ved Universitetssygehuset Hamburg Eppendorf (UKE).

Forskningsenheden ledes af professor Simone Kühn, som arbejder med Environmental Neurosciences, og arbejder på det verdenskendte Max Planck Institute for Human Development i Berlin, samt at hun leder afdelingen på UKE.  

Kirsten Kaya Roessler har være professor ved SDU siden 2011, og et af hendes specialer er den arkitekturpsykologiske forskning, det vil sige forskningen i, hvordan vores fysiske omgivelser kan påvirke individet mentalt - eller skåret helt ind til benet: samspillet mellem menneske og omverden. 

Samarbejdet mellem Kirsten Kaya Roessler og Max Planck Instituttet og UKE har allerede ført til den første artikel fra 2022 i det anerkendte internationale tidsskrift Journal of Environmental Psychology, nemlig artiklen “Psychological attributes of house facades: A graph network approach in environmental psychology”.

Kirsten Kaya Roesslers forskning afføder helt konkret projekter til gavn for omgivelserne. Et eksempel på dette er landskabsarkitekt Mikkel Hjorts projekt. Mikkel Hjort er ligeledes ansat på Institut for Psykologi på SDU og skaber i øjeblikket to nye haverum med fokus på genoptræning på Psykiatrisk Center Ballerup. Projektet er støttet af Realdania, Den A.P. Møllerske Støttefond, Østifernes Fond og 15. Juni Fonden. 
Mød forskeren

Kirsten Kaya Roessler fra Arkitekturpsykologisk forskning på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, SDU, tilknyttes internationalt anerkendt tysk forskergruppe.

Kontakt

Vil du vide mere?

Bliv klogere på arkitekturpsykologi.

Læs mere

Redaktionen afsluttet: 29.11.2022