Første forskningshold på Nordic Humanities Center er sat

I udlandet plejer vi at bryste os af den nordiske model, men i de senere år er den kommet under stigende pres fra forskellige sider, så hvilken legitimitet har den? Det er netop det spørgsmål, som det første forskningshold på Nordic Humanities Center undersøger.

Nordisk model under lup

- Humanistisk forskning har i for ringe grad været en del af den debat, men med det her projekt skal vi bringe vores viden i spil. Vi skal ikke mime andre fagligheders styrker, eksempelvis økonomiske analyser, men være med til at kvalificere debatten med det vi er gode til som humanistiske forskere, siger professor i velfærdshistorie ved SDU, Klaus Petersen, der sammen med sin kollega fra Københavns Universitet professor i historie Karen Vallgårda, står i spidsen for den første forskningsstafet ved Nordic Humanities Center.

- Vi kan tilføre historisk og kulturel indsigt i aktuelle problematikker og pege på områder, hvor velfærdsstaten før har stået overfor markante udfordringer. Det kan skærpe vores forståelse af, hvad der ligger indlejret i den måde, vi ser udfordringer på i dag, siger Karen Vallgårda.

Den enkelte overfor staten

Holdet af forskere vil i løbet af det næste år arrangere workshops, paneldiskussioner og deltage bredt i samfundsdebatten. Det sker med et særligt fokus på den del af den nordiske model, som handler om forholdet mellem individ og stat.

- Kernen i den nordiske model handler om forholdet mellem individ og stat, og modellen er kendetegnet ved, at borgerne har en høj tiltro til staten. Det har gjort det muligt at gennemføre reformer og tilpasse modellen, når der har været behov for det. Nu ser vi tendenser til voksende mistro overfor staten, og dermed bliver nogle udfordringer sværere at håndtere, siger Klaus Petersen, der også fremhæver litteraturens engagement med vores samfundsmodel, som en mulighed for at åbne samfundsdebatten, så den handler om mere end finansielle balancer.

Karen Vallgårda har i sin forskning haft fokus på skilsmisser, barndom og vold. Og hun ser også i det emne en tendens til en ændring i forholdet mellem den enkelte og staten.

- Der er i forholdet stat, familie og individ en konstant forhandling om ansvarsfordelingen, og hvor staten i en årrække har varetaget opgaver, så ser vi nu en tendens til, at familien på nogle områder bliver inddraget i velfærdsarbejdet. Det gælder for eksempel på dele af det psykiatriske område og visse omsorgsopgaver, siger Karen Vallgårda.

Gæsteforskere fra Norden

Der vil i løbet af året også blive tilknyttet anerkendte gæsteforskere fra Norden til Nordic Humanities Center. Blandt andre professor Johan Strang fra Helsinki Universitet, som for Nordisk Råd har kigget nærmere på den renæssance, som det nordiske samarbejde oplever i dag – båret frem af den globale interesse for den arktiske region og for robustheden ved de nordiske landes velfærdsmodeller.

- Med centret har vi fået en enestående mulighed for at sætte et humanistisk aftryk på nogle af samfundets store udfordringer, og med et tema om den nordiske model er vi rigtig godt begyndt. Det er på en gang spændende, kreativt og vigtigt, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med centrets fellows, siger professor Anders Engberg-Pedersen, der er leder af Nordic Humanities Center.