I Q-teamet deltager vi i mange nationale og internationale studier vedrørende medicinsk behandling og strålebehandling af gynækologiske cancere. Som eksempler kan nævnes forskning inden for kombination af kemoterapi og immunterapi og/eller targeteret behandling (primært PARP hæmmere) ved kræft i livmoder og æggestokke, optimereing af strålebehandling ved livmoderhalskræft og optimering af medicinsk behandling af livmoderhalskræft, bl.a. med immunterapi.
Herudover forskes der i understøttende behandling og behandling af ældre kræftpatienter. Som eksempler kan her nævnes register-baseret forskning i ældre kræftpatienters medicinforbrug, vurdering og optimering af ældre kræftpatienter før og under kræftbehandling (i samarbejde med geriaterne), samt fælles beslutningstagning i projektet ”Sammen om et Valg”.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning i Q-teamet, så kontakt da én af vores dygtige forskere i afdelingen