Skip to main content
DA / EN

Faglige adgangs- og ansøgningskrav

Der er specifikke krav og anbefalinger til udformningen af ansøgningen, så det er en god idé at orientere dig grundigt, inden du sender din ansøgning. Du kan også med fordel orientere dig på det institut, du ønsker at tilknyttes under dit ph.d.-studium for at se, om og hvordan dit projekt kan passe ind i instituttets forskningsmiljø.

 

Der er både krav til din uddannelsesbaggrund og til selve ansøgningen, så når du søger en ph.d.-stilling, skal du være opmærksom på følgende:

Adgangskrav

Kvalifikationskravet er en relevant afsluttet kandidateksamen med gode resultater ved ansøgningsfristen.  

Sprogkundskaber

Du skal beherske engelsk på højt niveau, og skal kunne tale og skrive akademisk engelsk flydende. Dine engelskkundskaber skal fremgå af dit CV.  

Generelle ansøgningskrav

Disse er de generelle krav til ansøgningen, men hvert ph.d.-jobopslag kan have yderligere krav til ansøgningen og projektbeskrivelsen, så vær altid opmærksom på opslagets formulering.


Dokumentation

Følgende dokumenter skal vedlægges din ansøgning:

  • Ansøgningsskema til indskrivning på ph.d.-skolen (download i faktaboksen)
  • CV
  • Projektbeskrivelse på max. 5 sider inkl. tidsplan (ekskl. litteraturliste) (2.400 anslag pr. side)
  • Eksamensbeviser inkl. karakterudskrift
  • Op til to af de mest relevante publikationer, som vedhæftes i separate pdf-filer. Hvis der er medforfattere til en publikation, skal du vedlægge en medforfattererklæring som en del af den pågældende fil
Ansøgnings- og dokumentationssprog

Du kan indsende din ansøgning på dansk, engelsk, svensk eller norsk. Hvis dine eksamensbeviser er på et andet sprog, skal beviserne oversættes til ét af de fire nævnte sprog, og både oversættelse og kopi af originalt bevis skal vedhæftes.