Hvordan når man som ung forsker ud til et større publikum end vejlederen, de nærmeste kolleger og den sædvanlige målgruppe på en tidsskriftsredaktør og to fagfællebedømmere? Hvad er det forlæggere, journalister, tv-seere, læsere og lyttere efterspørger? Det er et par af de spørgsmål, som dette ph.d.-kursus er sat i verden for at besvare.
Ovre er nemlig de tider, hvor forskningsgrupper fungerede som selvtilstrækkelige og verdensfjerne subkulturer, og hvor fagfolk trak sig tilbage i årevis for at hellige sig deres lærde sysler i ophøjet isolation. Med universitetsloven fra 2003 blev det præciseret, at de højere læreanstalter skal indgå i samarbejde med det omgivne samfund og bidrage aktivt med udadvendte aktiviteter, og siden 2013 har vidensdeling også været et led – ja, et krav – i ph.d.-uddannelsen.
Siden hen er fordringerne ikke ligefrem blevet mindre. Politikere, journalister og skatteyderne forventer, at forskere stiller sig til rådighed og måske ovenikøbet selv opsøger nyhedsmedierne for at gøre opmærksom på deres indsigter. De faglige forskningsråd kræver, at ansøgere er i stand til at redegøre for samfundsrelevans, formidlingsstrategi og gennemslagskraft – eller impact som det hedder på nudansk – som en fast del af arbejdet med at sikre ekstern forskningsfinansiering. Universitetsledelserne forventer, at deres ansatte under medarbejderudviklingssamtaler og i selvrapporteringsskemaer er i stand til at dokumentere udadvendte aktiviteter. Og i mange jobfunktioner, som varetages af forskere, er der et stærkt brugerorienteret fokus, som kræver praktiske færdigheder i forhold til formidlingens svære kunst.
Den samfundsvidenskabelige ph.d.-skole tilbyder derfor dette tredages ph.d.-kursus i forskningsformidling. Kurset er en basal introduktion til en række af de kommunikationsformer, teknikker og medier, der kendetegner moderne forskningsformidling.
Indhold:
Den første kursusgang indledes dagen med en introduktion til emnet og et oplæg af lektor Gitte Gravengaard – den ene af forfatterne til kursets grundbog – om forskningsformidling set med en forskers øjne. Resten af dagen fokuserer vi på skriftlig forskningsformidling. Vi ser nærmere på begrebet kommunikation og på kommunikationsanalyse, stifter bekendtskab med en række forskelligartede skriftlige genrer og diskuterer de sproglige virkemidlers styrker og svagheder, når man vil formidle samfundsvidenskabelig og humanistisk viden til ikke-specialister. Undervejs er der indlagt flere små øvelsesopgaver, som skærper kursisternes egen sprogbehandling og træner evnen til at løse professionsrelaterede skriftlige formidlingsopgaver. Kursusgangen afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave – fx en aviskronik – baseret på egen forskning.
Den følgende kursusgang får vi besøg af kronik- og debatredaktør Henrik Sejerkilde fra Jyllands-Posten, som løbende modtager indlæg fra forskere og giver os indblik i, hvordan han vurderer og bedømmer, hvad der er egnet til trykning. Vi arbejder herefter med feedback og forbedring af hjemmeopgaverne med henblik på at skabe et trykkeklart produkt.
Tredje og sidste kursusgang kaster vi os over mundtlig og visuel forskningsformidling og fokuserer på stemmen, gestikken og mimikken, og på sammenhængen mellem kroppen og forskellige retoriske virkemidler. Der introduceres til værktøjer, som kan bruges på TV, i radio, i podcasts og på en talerstol.
Kurset indeholder en større øvelsesopgave.
Målgruppe:
1.-3. års ph.d.-studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter på AAU, AU, KU, SDU og RUC
Formål:
Tre dages kursus med fokus på deltagernes egne ph.d.-projekter. Baseret på en basal kommunikationsanalyse skal deltagerne sammen eller hver for sig udarbejde et stykke praktisk formidling, der vinkler og formidler ph.d.-projektets indhold til eksterne interessenter. Deltagerne får individuel feedback.
Lærebog:
G. Gravengaard og A.M. Rendtorff: Forskningskommunikation. En praktisk håndbog til eksperter og forskere, Samfundslitteratur 2020.
Organisator:
Den samfundsvidenskabelige ph.d.-skole.
Forelæser:
Professor, ph.d. Poul Duedahl, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
Tid:
Onsdag den 10. november, [onsdag 17. november anvendes hjemme til færdiggørelse af øvelsesopgave], onsdag 24. november og onsdag 1. december
Sted:
Aalborg Universitet, Fibigerstræde 2, lokale 125.
Dag 1 – Forskningsformidling
09.00-09.30 – Velkomst og kursuspræsentation
09.30-10.30 – Hvad er forskningsformidling? Oplæg ved Lektor Gitte Gravengaard, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
10.30-10.45 – Pause
10.45-11.45 – Lær at skrive bedre, del 1
11.45-12.00 – Pause
12.00-13.00 – Lær at skrive bedre, del 2
Dag 2 – Skriftlig formidling
09.00-10.30 – Oplæg ved kronik- og debatredaktør Henrik Sejerkilde, Jyllands-Posten.
10.30-10.45 – Pause
10.45-12.15 – Gennemgang af øvelsesopgaver
12.15-12.30 – Pause
12.30-13.00 – Gennemgang af øvelsesopgaver (fortsat)
Dag 3 – Mundtlig formidling
09.00-10.30 – Om at levere et budskab, del 1
10.30-10.45 – Pause
10.45-12.15 – Om at levere et budskab, del 2
12.15-12.30 – Pause
12.30-13.00 – Afslutning
ECTS: 3
Deadline for registrering: 2. november 2021