Skip to main content
DA / EN

Hvem gør hvad

Du er som ph.d.-studerende indskrevet på ph.d.-skolen, mens dit ansættelsesforhold er på instituttet. Medmindre du altså laver din ph.d. i samarbejde med en ekstern partner, hvor du også er ansat. Derfor vil du opleve, at vi på ph.d.-skolen kan hjælpe dig med nogle aspekter af dit studie, mens instituttet eller din arbejdsgiver kan hjælpe dig med andre.

På ph.d.-skolen kan vi vejlede dig omkring rammerne for dit studie – for eksempel de regelmæssige evalueringer, miljøskiftet, kursusaktiviteter og indlevering af din afhandling, mens du på instituttet vil få hjælp til at udfylde disse rammer. Det er nemlig på instituttet, at du har din daglige gang og bliver en del af det faglige miljø. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, er du selvfølgelige altid velkommen til at kontakte os på ph.d.-skolen.

Udover din vejleder, vil du på instituttet også møde din ph.d.-koordinator. Han/hun kan hjælpe dig med spørgsmål om ph.d.-studerendes dagligdag på dit institut. Hvis du ikke allerede ved hvem din ph.d.-koordinator er, kan du finde yderligere oplysninger her.

På SDUs bibliotek findes Philoteket, der er et område dedikeret til ph.d.-studerende fra alle SDUs ph.d.-skoler. Her afholdes der ph.d.-caféer med både fagligt og socialt indhold, herunder oplæg, der klæder dig på til at få et bedre ph.d.-forløb. På Philoteket er der mulighed for at møde ph.d.-studerende fra andre institutter og fakulteter, som er i samme båd som dig. Du kan læse mere om Philoteket her, og du finder oplysninger om de næste arrangementer her.

PAUSD repræsenterer ph.d.-studerende fra SDU på nationalt niveau. PAUSD er derudover et forum, hvor der altid er plads til diskussioner og refleksioner om alle ph.d.-studiets aspekter. Du kan læse mere om PAUSD her.

En repræsentant fra både Philoteket og PAUSD deltager på intromødet, når det er muligt.


Kurser

Læs mere om kurser

Klik her

Evalueringer

Læs mere om evalueringer

Klik her

Sidst opdateret: 23.08.2021