Appetit på analyse: Når tallene taler
Den røde tråd er data, når emner som klima og dødelighed, genetik og økonomi og økonomisk historie gennem tallenes tale, bliver til fakta.
Kan du beskrive, hvad din forskning og din Ph.d.-afhandling handler om?
”Jeg kan starte med at sige, at jeg helt generelt interesserer mig for at
indsamle og analysere data.
Mit projekt er en kombination af økonometri, statistisk, matematik og
økonomi og er inddelt i tre underprojekter:
Det første er et sundhedsøkonomisk projekt omkring vores klima og dødelighed, hvor vi eksempelvis går ind og kigger på temperaturpåvirkning af mennesker og laver en analyse baseret på statistik: Hvad sker der, hvis du har det meget varmt? – Og hvad sker der tilsvarende, hvis du har det meget koldt?
”Jeg har en grundlæggende nysgerrighed. Der er så meget læring og udvikling i sådan et projekt.
Det næste er genetik og økonomi, hvor vi kigger på årsagssammenhænge i forhold til dødelighed i relation til faktorer - som for eksempel alkohol og psykiatri.
Endelig kigger jeg på dét at skabe data, nemlig de historiske kilder, som vi bruger til at digitalisere og dokumentere gamle dokumenter – altså economic history.”
Er det ikke svært at jonglere med tre forskellige under-projekter?
”Nej, det er det faktisk ikke, for der er en rød tråd i de metodiske tilgange og de modelleringsværktøjer, jeg bruger.”
Hvad fik dig til at vælge netop dét forskningsområde?
”Jeg har læst en kandidat i finansiering, og det kunne for mig måske hurtigt komme til at handle lidt for meget om kroner og ører. Der vil jeg meget hellere gå ind og kigge på: ’Hvilke spørgsmål kan man besvare med data?’ Og så skal man også kunne indsamle data. Data er brugbare og med til at gøre en forskel.”
Ja, og netop det med at gøre en forskel: Sundhedsvæsenet må være interesseret i din projekter?
"Ja, vi samarbejder også med en forskningsgruppe ved Aarhus Universitetshospital."
Hvorfor valgte du at blive ph.d. studerende? Hvad motiverer dig ved det? Hvad er din drivkraft?
”Jeg har en grundlæggende nysgerrighed. Der er så meget læring og udvikling i sådan et projekt. Og så kan man jo også se, hvad andre har gjort, når man begynder at dykke ned i data.”
Hvordan er det at være ph.d. studerende ved SDU? Fagligt såvel som privat?
”Vi har det godt. Der er et rigtigt godt miljø her. Vi bruger hinanden til sparring – både i Ph.d.- gruppen – men også på hele instituttet med professorerne osv. De er jo også interesserede i vores projekter.
Vi har også ph.d. seminarer, hvor vi præsenterer vores projekter for hinanden. Vi sidder jo her på samme gang, så vi spiser frokost sammen og laver nogle gange også sociale arrangementer – for eksempel har vi haft en ph.d.- dag, hvor vi kørte Gokart og var ude at spise om aftenen. "
Hvad vil du bruge din ph.d. til efterfølgende? (Job, videre forskning – andet?)
"Jeg er faktisk færdig om et halvt år, så der er ikke så lang tid til. Egentlig er jeg interesseret i både den akademiske verden – og en karriere heri. Men også i erhvervslivet. Vi må se, hvad der sker. Jeg er interesseret i begge dele."
Er der plads til et liv ved siden af?
"Ja, det er der. Men omvendt er det nok også en livsstil at være ph.d. studerende. Fordybelsen og nysgerrigheden er der jo hele døgnet rundt. Og det er jo en fleksibel tilværelse, hvor du i princippet kan møde ind, når du vil - og gå, når du vil."
Læs mere
Mød forskeren
Emil Nørmark Sørensen er 29 år og ph.d.-studerende ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. Hans forskningsprojekt kombinerer økonometri, statistisk, matematik og økonomi og er et eksempel på den indsigt, man kan opnå med systematisk indsamling og analyse af data.