Jonas vil hjælpe læger med at hjælpe patienter bedre

Kan du beskrive, hvad din forskning og din Ph.d.-afhandling handler om?

Syretilbageløb fra mavesæk til spiserør er en hyppig tilstand. Op imod 20% af befolkningen i den vestlige verden har ugentlige symptomer på syretilbageløb med halsbrand, brystsmerter og tilbageløb af maveindhold. Tilstanden kan variere fra mildt generende til svært invaliderende og påvirker livskvalitet. Behandlingen er enten medicinsk med syrehæmmende behandling eller kirurgisk.

Mit ph.d.-projekt indeholder to delelementer: dels epidemiologisk forskning og dels klinisk forskning:

I den epidemiologiske del af projektet, anvendes landsdækkende registre til at afdække 1) hvordan patienter med nydiagnosticeret syretilbageløb behandles og hvilke faktorer, der er bestemmende for hvilken behandling de modtager, og 2) hvordan anvendelse af operation for syretilbageløb har udviklet sig over de sidste tyve år sammenlignet med medicinsk behandling, inklusive reoperation og komplikationer.

I den kliniske del af ph.d.-projektet, kontaktes 540 patienter, der har fået foretaget kikkertoperation mod syretilbageløb på Kolding Sygehus. Patienterne spørges ind til medicinforbrug og livskvalitet, herunder de hyppigste bivirkninger til operationen. Kombineret med data fra journaler og fra landsdækkende registre, afklares det om patienterne har haft god effekt af operationen, ud fra om de er blevet reopererede, har dårlig sygdomsspecifik livskvalitet og har forbrug af syrehæmmende medicin. Disse data vil blive brugt til at udvikle et værktøj, som læger kan bruge i deres kliniske hverdag til at udvælge de patienter, som skal tilbydes kirurgisk behandling af deres syretilbageløb.

Hvad fik dig til at vælge netop dét forskningsområde?

I mit arbejde som kirurg var reflukspatienterne en gruppe af patienter, som jeg ret tidligt blev konfronteret med og som jeg fandt interesse for via inspirerende kollegaer. Patientgruppen kombinerer god kirurgi med både udredning, diagnostik og efterbehandling. Samtidig gør man en kæmpe forskel for en gruppe patienter, der ofte har lidt i årevis inden nogen tager dem alvorligt og sætter skred i tingene. Måske kan man endda bruge forskningen til at gøre kollegaer opmærksomme på en behandling, som har været lidt i unåde igennem årene, men som virker fantastisk for mange patienter.

Hvorfor valgte du at blive ph.d. studerende? Hvad motiverer dig ved det? Hvad er din drivkraft?

Det handler helt sikkert om at være med til at besvare nogle af de spørgsmål, som er opstået i det kliniske arbejde. En fornemmelse fra det daglige arbejde bliver lynhurtigt til en hypotese og derefter til et videnskabeligt spørgsmål. Det er en fantastisk følelse, når man faktisk kan sidde med sine resultater og faktisk bruge dem i arbejdet med patienterne og sine kollegaer. Jeg har altid godt kunne lide at finde svar og som ph.d.-studerende gør man netop det; samtidigt med at man finder hundredevis af nye spørgsmål undervejs.

Hvordan er det at være ph.d. studerende ved SDU? Fagligt såvel som privat?

For mig, der har et lidt smalt forskningsområde, er det ideelt. Dels er der en høj grad af fleksibilitet og der er meget lidt kassetænkning. Man har muligvis for at dyrke sine projekter, samarbejde på tværs af institutter og der er mange tilbud såsom kurser, netværksmøder etc. som alle kan være med til. Det virker som om, at man på Syddansk Universitet er åben overfor nye input, når man tumler med et-eller-andet som ph.d.-studerende: der er aldrig langt til en samtale hos chefen, hvis man har nogle tanker, man vil dele.

Hvad vil du bruge din ph.d. til efterfølgende? (Job, videre forskning – andet?)

Jeg ser ph.d.-studiet primært som en forskeruddannelse, så jeg er gået ind i det med udgangspunkt i, at jeg skal forske videre når afhandlingen er afleveret og forsvaret. Alt andet syntes jeg er synd, for man samler en masse nyttige kompetencer og frem for alt erfaringer op undervejs. Lidt groft sagt skulle det jo gerne være en proces, hvor man til sidst kan se alle de fejl, man begik i starten, og er inspireret til mere forskning. En ph.d. er ikke nødvendigvis en forudsætning for mit fremtidige virke som kirurg, men det er så sandelig en forudsætning for at jeg kan få det spændende arbejdsliv, som jeg gerne vil have.

Er der plads til et liv ved siden af?

Noget af det gode ved ph.d.-livet er netop, at man har lidt større fleksibilitet i hverdagene. Alt efter hvordan man arrangerer sit forløb, er der gode muligheder for at arbejde på lidt skæve tidspunkter og have fri på andre. For mig, der sideløbende er i speciallægeuddannelse, kræver det naturligvis en masse planlægning, men jeg har da tid til både at rejse og dyrke mine fritidsinteresser. Hvor godt det fungerer i praksis, må du spørge min hustru om.

Læs mere

• Institut for Regional Sundhedsforskning