Jeg kan godt li’ at forestille mig, at jeg gør en forskel i verden

Som så meget andet i livet, så var det en tilfældighed, at italienske Michela Prete skiftede pizza ud med smørrebrød, og tog til Danmark for at tage sin Master som ingeniør.

- Min bror, som også er ingeniør, fandt en dansk kæreste, og han fortalte om livet i Danmark og hvordan man har større mulighed for at komme ind på jobmarkedet. Jeg så et studieophold i udlandet som en god indgang til jobmarkedet.

Michela endte imidlertid ikke i en virksomhed, som det ellers oprindeligt var planen. Under sit arbejde med sit speciale om organiske solceller, blev hun så optaget af emnet, at hun valgte at hellige sig de tre næste år af sit liv til forskning i emnet.

Organiske solceller har en lang række fordele i forhold til traditionelle solceller af silicium – de er billigere at producere, de er mere miljøvenlige, de er bøjelige og så er de gennemsigtige. Problemet er bare, at organiske solceller fortsat halter bagud, når det kommer til effektivitet og holdbarhed.

- Hvis jeg kigger på mig selv udefra, så kan jeg godt tænke: Er jeg med til at skabe store forandringer og gøre en forskel? Og kan jeg medvirke til, at vi oplever et gennembrud inden for dette forskningsfelt? Det håber jeg selvfølgelig, og jeg kan godt lide den tanke, siger hun.

Skal forlænge solcellernes levetid

Og det gennembrud, Michela jagter, går ud på at forlænge levetiden for organiske solceller, så de kan konkurrere på markedsvilkår med traditionelle siliciumsolceller.

- Organiske solceller skal forbedres på to parametre. De ene er effektivitet, hvilket der er forskere i Kina, USA og resten af verden, som arbejder på. Her i solcellegruppen på SDU fokuserer vi på et andet aspekt, nemlig de organiske solcellers levetid.

De organiske materialer er meget ømtålige i forhold til lys, ilt og vand. Det betyder, at de hurtigere nedbrydes, og har en kortere levetid end traditionelle solceller. De skal altså blive mere hårdføre, så de kan holde i årevis.

- Det er ikke til at sige, hvor og hvornår gennembruddet kommer. Det kan være om et par år, men det kan også være i morgen. Det kan være i Kina eller det kan være her på SDU. Jeg håber naturligvis det sidste.

Hvis den hurdle kan overvindes, så har organiske solceller et så stort potentiale, at den kan blive en vigtig brik i verdens omstilling til grøn energi. De organiske solceller kan implementeres i facader og vinduer i bygninger, så den grønne energi kan produceres lige der, hvor den skal bruges – nemlig i byerne. Ja, de organiske solceller vil endda kunne implementeres i det tøj, du trækker i om morgenen.

Mere en mission end et job

Michela endte ikke i en virksomhed, men valgte den akademiske vej som ph.d.-studerende. Hun trækker dog paralleller fra Research & Development-afdelingen i en virksomhed til den forskning hun bedriver.

- For enden af ethvert forskningsprojekt er der en form for produkt, som du enten kan sælge eller samfundet kan bruge. Du arbejder måske på at optimere noget, som måske allerede fungerer i et eller andet omfang. Jeg kan dog godt lide at anskue forskningen som en form for mission i stedet for et job. Noget, som gør en forskel for verden i stedet for blot et produkt.

Mens skoleelever med den 16-årige svensker, Greta Thunberg, i spidsen holder klimademonstrationer verden over, så er der også en snert af klimaidealisme over Michelas valg af forskningsfelt.

- Jeg synes forskning er vigtig. Vi er generelt ikke klar over, hvor skidt det ser ud, men fremtiden kan synes skræmmende i forhold til de klimaudfordringer verden står over for. Du kan gå til den udfordring på forskellige måder. Du kan gå drastisk til værks og skære alle dine flyrejser og dit forbrug væk. Men du kan også blive en del af noget, som er større end dig selv, og prøve at udvikle en teknologi, der kan bruges af alle. En teknologi som alle har råd til. Det er dét, jeg håber på.

Læs mere

• Mads Clausen Instituttet