Marketing og miljø: Bæredygtigt afkast i Afrika?

Kan du beskrive, hvad din forskning og din Ph.d.-afhandling handler om?

”Det er et klassisk casestudie, hvor jeg følger en række danske startup-virksomheder, der alle både har designet - og er ved at implementere - en række bæredygtige løsninger til udviklingslande.
Jeg fokuserer på det Subsahariske Afrika (Kenya og Tanzania. Red.) og på de optimerende løsninger, som virksomhederne tilbyder til de landsbyer, der ikke har adgang til elektricitet og rent drikkevand. For eksempel bruger de i dag petroleum til lys og brænde til rensning af vand. Her kommer de danske virksomheder med mere moderne og bæredygtige alternativer.”

To vinkler på Nathalies Ph.d.-projekt

”I projektet kigger jeg både på, hvordan virksomhederne mobiliserer deres ressourcer, og hvordan de håndterer distancen mellem Afrika og Danmark.”

Afdækning af ressourcemobilisering

”Ressourcemobilisering er et vigtigt aspekt, når man skal skabe en ny forretning. Men iværksættere finder det ofte svært at mobilisere de her ressourcer på samme måde som deres mere etablerede konkurrenter.”

”Når virksomhederne så fokuserer på lavindkomstområder i Afrika, begrænser det udsigterne til et finansielt afkast af investeringerne. Det gør det vanskeligere for de her virksomheder at tiltrække kapital fra traditionelle institutioner. Det kan hindre yderligere mobilisering af ressourcer, idet kapital betragtes som et vigtigt middel til mobilisering af andre essentielle ressourcer som menneskelig kapital (arbejdskraft og kompetencer. Red.) og teknologi.”

”Min undersøgelse bygger på en forudsætning om, at forretningsmodeller skabes gennem aktørers mobilisering af ressourcer. Derfor kræver de forretningsmodeller, der både forsøger at skabe social og økonomisk værdi meget stærke færdigheder i ressourcemobilisering.”

Fra Danmark til Afrika – lokal eller transnational drift?

”I forhold til, hvordan de håndterer distancen mellem Danmark og Afrika, kigger jeg på et mere teoretisk paradoks:

”På den ene side er der litteraturen om: ”Base of the Pyramid”, der er bygget på stordriftsfordelene ved at forfølge markedspotentialet forbundet med segmentet bestående af mere end fire milliarder mennesker, der lever for mindre end otte dollars om dagen. Store dele af dette segment er ikke inkludereret i det traditionelle marked, og der er derfor stor efterspørgsel efter produkter og services, der dækker basale behov.”

”På den anden side er der ’socialt entreprenørskabs’-litteraturen, som har fokus på entreprenører, der forsøger at løse sociale problemer. Her er det ofte fremhævet, at det er vigtigt for entreprenører at være forankrede ( embedded) i den kontekst, som de forsøger at bidrage med nye løsninger til. Uden embeddedness risikerer entreprenørerne ikke at forstå de kontekst-specifikke sociale problemer, de forsøger at løse.”

”Omvendt vil der være en risiko for, at de bliver ’over-embeddedede’ i en specifik kontekst - dvs. at de bliver meget optagede af et specifikt område, så de ikke skalerer og dermed ikke udnytter base of the pyramid-potentialet. Dette ses især, hvis entreprenørerne selv stammer fra de samme lokale områder, som de også opererer i.”

”Jeg kigger her på, hvordan virksomhederne håndterer distancen mellem Danmark og de områder, som de implementerer løsningerne i - og hvordan virksomhederne arbejder et sted imellem disse paradokser.”

Hvad fik dig til at vælge netop den retning og det forskningsområde?

”Jeg har først og fremmest en personlig interesse i bæredygtighed og en bekymring for de stigende klimaforandringer, men jeg har ingen faglig baggrund inden for emnet.

Jeg har en cand.merc. i international business og marketing, hvor jeg har haft vejledere fra forskningsgruppen på International business og entrepreneurship i forbindelse med mit bachelorprojekt, speciale og andre projekter. Det var derfor naturligt at kombinere min interesse for bæredygtighed med internationalt entrepreneurship”

”For mig er kombinationen af internationalt entreprenørskab, det subsahaiske Afrika og bæredygtighed et spændende overlap. På trods af fremskridt er der stadig store udfordringer med at møde basale behov i udviklingslandene, og for mig at se, er det vigtigt, at den udvikling, som udviklingslande i dag gennemgår - er bæredygtig. Vi mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne, som er resultatet af den udvikling, vi har gennemgået primært i den vestlige verden. Entreprenører er ofte anset for at være en af løsningerne på mange samfundsproblemer; større virksomheder har ofte sværere ved at bryde ud af deres traditionelle forretningsfokus, mens entreprenører ofte er mere innovative. De har også begrænsede midler, og må derfor være mere kreative i måden, de griber udfordringerne an på. Derfor synes jeg, at de nystartede og mindre virksomheder er specielt spændende.”

Hvorfor valgte du i første omgang at blive ph.d. studerende?

”Jeg har fra start været drevet af mit emne. Jeg overvejede mine muligheder for, hvordan jeg kunne dreje min profil ind på et bæredygtigt og socialt ansvarligt spor. Jeg følte ikke, at jeg havde forudsætningerne eller baggrunden for et afsæt til en karriere inden for området. Så for mig handlede det om at kunne gå i dybden med et emne, der interesserer mig – og på den måde arbejde mig hen imod at blive ekspert på området.”

Hvordan er det at være ph.d. studerende ved SDU? Fagligt såvel som privat?

”Da min Ph.d. handler om et emne, som jeg har personlig interesse for, er der naturligvis et stort overlap mellem arbejde og privatliv. Det er et privilegie at få lov til at arbejde med min interesse, men af og til også en udfordring at trække en grænse mellem arbejdsliv og privatliv. Det er også et projekt, der har sat mit eget liv i perspektiv og udvidet min horisont meget. Jeg er netop kommet hjem efter to måneders dataindsamling i Kenya og Tanzania. Det var en stor kontrast til mit eget liv at besøge fattige landsbyer, hvor noget af det vigtigste for dem er at få elektricitet, så børnene har mulighed for at lave lektier om aftenen. Det er også virkelig inspirerende at følge passionerede entreprenører, der tager udgangspunkt i de her problemer og arbejder for en bæredygtig udvikling i udviklingslande.”

”Som ph.d.-studerende på SDU oplever jeg meget frihed under ansvar. Jeg har selv defineret projektet og styrer selv retningen. Jeg har et godt forhold til mine vejledere på Institut for Marketing and Management, som er der, når jeg har brug for dem. Samtidig er der god mulighed for faglig sparring med et international netværk. Jeg har både været tre måneder hos Leeds Business School, og var også tilknyttet Strathmore Business School i Nairobi under mit ophold i Kenya. Desuden er jeg som regel også på to akademiske konferencer per år – og dét giver mulighed for sparring med andre inden for feltet.

Er der plads til et liv ved siden af?

Ja, det er der, og i fritiden er fysisk træning for eksempel et stort frirum for mig.

Hvad vil du bruge din ph.d.-afhandling til efterfølgende?

”I løbet af de tre år, som du er ph.d. studerende, tilegner du dig selvfølgelig en masse kompetencer, der kan overføres i den videre karriere (projektledelse, kommunikation, stakeholder management etc.), men for mig handler det om fortsat at kunne arbejde med kommercialisering af bæredygtige løsninger - gerne i udviklingslande. Dette kan både være i videre forskning eller i enten den private, offentlige eller tredje sektor organisationer.”

Siger 30-årige Nathalie Nørregaard Larsen og tilføjer afslutningsvis:

”Hvis det bliver i den akademiske verden, er det vigtigt for mig fortsat at have tæt samarbejde til virksomheder og andre organisationer, der arbejder med det praktisk.”

Læs mere

• Institut for Marketing & Management