Skip to main content
Pontoppidan Centret

Arrangementer

Kommende arrangementer

 

15. november 2024, kl. 9.30-16: Hvad er en forfatter - nu? Et seminar om identitetspolitik, postkritik og biografisk pragmatik. 

Hvor: Odense Adelige Jomfrukloster
Tilmelding: senest 7. november via event.sdu.dk/forfatternu

Titlen henviser til Foucaults velkendte essay ”What is an Author?” der sammen med Barthes endnu mere berømte ”Death of the Author” satte scenen for en litteraturteoretisk diskurs der skulle lægge afstand til ikke bare 1900tallets biografiske kritik, men også de dertilhørende ideer om subjektet. Med henvisning til det hævdede Sean Burke langt senere at en eventuel tilbagekomst for forfatterens jo så måtte varsle enden på Teori som vi kender det. Siden skete så meget: Autofiktionsbølgen, postkritik, identitetspolitik og AI ikke mindst. Mindre spektakulært er det faktum at forfatteren nu som før spiller en rolle når der undervises, forskes og ikke mindst formidles litteratur.

Læs mere her.


Afsluttede arrangementer

 

17. november 2023 kl. 13-16: Pontoppidan Seminar - Reading for Democracy

Hvor: Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense
Hvornår: fredag 17. november 2023 kl. 13-16

Se mere under nyheder her.


21. juni 2022: Mini-seminar: Pontoppidan og Grundtvig

Mini-seminar: Pontoppidan og Grundtvig
Hvor: Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense
Hvornår: tirsdag 21. juni 2022 kl. 10-13
 Se invitation og program her (pdf).

Pontoppidan Centret ved SDU indbyder til mini-seminar med oplæg af Steen Beck, der sidder i Pontoppidan Centrets task force, som vil præsentere sin nye bog Pontoppidans store romaner (U Press, 2022), og Katrine Frøkjær Baunvig, der sidder i Pontoppidan Centrets Advisory Board, som vil præsentere det arbejde, der foregår på Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet.


20. april 2022: Foredrag: »Paa et par Smaating nær«. Udviklingen i de forskellige udgaver af Lykke-Per

Foredrag:  »Paa et par Smaating nær«. Udviklingen i de forskellige udgaver af ”Lykke-Per" ved Katja Gottlieb
Hvor:  SDU Odense, mødelokale: Sokrates
Hvornår: onsdag 20. april 2022 kl. 10-13
Se invitation og program her (pdf).
Pontoppidan Centret inviterer til foredrag ved Katja Gottlieb under overskriften: »Paa et par Smaating nær«. Udviklingen af de forskellige udgaver af Lykke-Per. efterfølgende er der fælles diskussion og frokost.


31. august 2021: Kursus for dansklærere

Tirsdag d. 31. august afholdt Dansklærerforeningen og Pontoppidan Centret i Dansklærerforeningens regi et kursus for knap 40 undervisere, hvoraf de fleste kom fra gymnasiet. Det blev en fin dag med gode diskussioner. Læs mere her.

Efterår 2021: Hør om Henrik Pontoppidan på Folkeuniversitetet i København

I fem forelæsninger introducerede fem forskere fra Pontoppidan Centret til Nobelpristageren Henrik Pontoppidan (1857-1943).


15. september 2020: Åbningsseminar

Den 15. september 2020 blev åbningen af Pontoppidan Centret fejret ved et heldagsseminar. Her gav en række repræsentanter fra den offentlige debat, de forskellige grene af forskningen og det frivillige arbejde deres bud på Pontoppidans betydning og deres ønsker til fremtidens forskning. Blandt oplægsholderne var Christian Jensen, chefredaktør ved Politiken, Flemming Behrendt, grundlægger af Pontoppidan Selskabet, Jens Bjerring-Hansen, lektor ved Københavns Universitet, Steen Beck, lektor ved SDU, Johan Rosdahl, formand Pontoppidan Selskabet, Karen Skovgaard-Petersen, Direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Kamilla Jensen Husen, forskningsbibliotekar ved SDU og Nils Gunder Hansen, professor ved SDU og centerleder for Pontoppidan Centret.
Se programmet her (pdf).

aabning 


Sidst opdateret: 06.09.2024