Climate Thursdays er en online webinarrække, som du kan deltage i ganske gratis.
Webinarerne afholdes i et samarbejde med ledende forskere fra SDU og andre danske og internationale universiteter, eksperter fra Klimarådet, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt virksomheder, tænketanke, organisationer og foreninger.
Alle webinarerne foregår på engelsk.
Symposierækken fokuserer på klimaets tilstand og på de tekniske, adfærdsmæssige, økonomiske og politiske løsninger og handlinger, der skal til for at imødegå klimaudfordringerne.
Climate Thursdays forløber fra 5. september 2024 og de følgende torsdage frem til midt i november. Webinarerne foregår online, og der er mulighed for at stille skriftlige spørgsmål undervejs.
Du kan læse mere om webinarerne og tilmelde dig på den engelske version af siden. Vi optager alle webinarerne, og du vil kunne se eller gense dem under de enkelte datoer.
Vi glæder os til at se dig til Climate Thursdays.
Henrik Wenzel & Sebastian Mernild