Ny leder af SDU Dronecenter
Professor Ulrik Pagh Schultz er udpeget som ny leder af SDU Dronecenter.
Ulrik kom til SDU i 2005 og har været ansat på Dronecenteret siden 2017. Det er derfor en leder med omfattende erfaringen inden for uddannelse, vejledning og forskning, som overtager posten efter Brad Beach, som har været leder af centeret siden det startede i 2015.
”Som leder af SDU Dronecenter vil jeg understøtte centerets fortsatte vækst som førende i udvikling af Droneteknologi til gavn for samfundet. Vi vil bygge ovenpå vores succes med droner inden for områder som inspektion af infrastruktur og logistik på sundhedsområdet, med det mål for øje at demonstrere at droner kan være en samfundsmæssig gevinst i den grønne omstilling", siger Ulrik.