Skip to main content
DA / EN

DroneID

DroneID er et projekt, hvor vi udvikler vi en elektronisk nummerplade, så myndigheder kan identificere og følge droners flyvning i luftrummet. Projektet er startet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i samarbejde med SDU Dronecenter.

Den hurtige vækst i  brugen af droner og udviklingen af deres anvendelsesmuligheder udfordrer de eksisterende regler på området, og det er nødvendigt at befolkningen har tillid til sikker og lovlig drift af droner.

DroneID er det første skridt mod UAS Traffic Management (UTM) i Danmark.

Den elektroniske nummerplade virker ved, at dronepiloten skal registreres online i en national database. Nummerpladens signal kan derpå følges af myndighederne.

DroneID undersøger to forskellige kommunikationsarkitekturer:

  • Direkte kommunikation med UTM server via GSM
  • Dronen sender et radio beacon signal, som videresendes via GSM af piloten, af nærliggende infrastruktur eller af myndigheder i området.

 

DroneID skal kunne monteres på droner op til 25 kg og fokus er på brugervenlighed, pålidelighed samt størrelse, vægt og strømforbrug.

DroneID vil gøre myndighederne i stand til at identificere og overvåge flyvende droner samt kontakte dronepiloten f.eks. for at rydde luftrummet for at give plads til en lægehelikopter.

DroneID vil være et værdifuldt værktøj for dronepiloter i forbindelse med godkendelser af flyvninger samt oplysninger om permanente eller midlertidige ”no-fly” zoner etc.

Droneleverandører kan vælge at integrere DroneID-funktionaliteten i dronens hardware på en åben standard. Det eksterne DroneID er beregnet for droner uden denne funktionalitet.

 Resultaterne fra DroneID-projektet vil blive frigivet som en gratis open source.

Kontaktinformation:

Kjeld Jensen, kjen@mmmi.sdu.dk, SDU Dronecenter
Martin Skriver, maskr@mmmi.sdu.dk, SDU Dronecenter

Sidst opdateret: 10.07.2020