Skip to main content
DA / EN

Adjungeret professor

’The Math Guy’ - adjungeret professor fra Stanford

Matematiker Keith Devlin fra Stanford Universitet udnævnes som adjungeret professor ved Institut for Matematik og Datalogi med start 1. august 2022 frem til 1. juli 2027.

Af Kean Gindesgaard, 16-06-2022

Devlin blev færdig med sin ph.d. i 1971, og fra tidligt i sin karriere har han været engageret i matematikkens almene udbredelse. Han har etableret sig inden- og udenfor den akademiske verden som en respekteret formidler af videnskab – med både en række indflydelsesrige, videnskabelige artikler og med adskillige bøger, hvoraf flere er skrevet til et mere generelt publikum.

Keith Devlin

Denne interesse i matematikkens udbredelse er reflekteret i en række af Devlins mange projekter ved Stanford, heriblandt Stanford Mathematics Outreach Project, der hjælper studerende, lærere og borgere som helhed med at sætte sig ind i det større og udviklede felt, der er nutidens matematik.

I den anden halvdel af Devlins lange karriere har hans forskning anvendt matematisk tænkning i informationsteori, kommunikationssystemer, fornuftsmodeller, intelligensanalyse og matematikundervisning. Disse interesser har gjort ham særligt vidende om rollen, matematik spiller i samfundet, der især har ledt ham til en jævnlig optræden på American National Radio, hvor han er blevet kendt som 'The Math Guy'.

Redaktionen afsluttet: 16.06.2022