Skip to main content
DA / EN
Wicked Scientists

Professor Connie Svabo holder oplæg om at udvikle "Wicked Scientists"

Professor Connie Svabo, leder af FNUG, holder oplæg på konferencen transformation af universitetsuddannelse med fokus på bæredygtighed, klimaændringer og den grønne omstilling på Det Kongelige Danske VIdenskabernes Selskab den 23. oktober 2024

Af Lisbet Foged, , 21-10-2024

På konferencen Transforming University Educations bidrager professor Connie Svabo til formiddagens oplæg og paneldebat. Connie Svabos præsentation bærer titlen: Creative Pragmatics: Developing Wicked Scientists for a Wicked World og handler om den afgørende rolle,
universiteter spiller i forbindelse med at udstyre studerende med handlekraft, viden, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at imødegå flere kriser, såsom klimaændringer og tab af biodiversitet, og for at bidrage til en bæredygtig fremtid.

Connie Svabo taler om, hvordan Creative Pragmatics kan fungere som en transformativ tilgang til STEM-undervisning ved at fremme tværfagligt samarbejde og kreativitet. Ved at balancere dyb faglig viden med tværgående færdigheder forbereder Creative Pragmatics studerende på at tackle uforudsigelige udfordringer og kommunikere effektivt på tværs af discipliner. Denne tilgang er i overensstemmelse med EU's uddannelsespolitiske mål, som understreger udviklingen af kompetencer, der er nødvendige for at navigere i komplekse arbejdsmiljøer. Med afsæt i indsigt fra den kommende bog "Creative Pragmatics through Active Learning in STEM Education" argumenterer hun for integrationen af tværfaglig læring som et middel til at styrke studerende til at blive ledere i den grønne omstilling, hvor de udvikler det, vi kalder "wicked scientists" til en kompleks verden.

Øvrige oplægsholdere og deltagere i formiddagens panel er professor Susan Wright og lektor Jonas Andreasen Lysgaard, begge fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet.

Eftermiddagen indeholder også oplæg og paneldebat, hvor oplæggene bliver holdt af Anna Hinderer og Vero Pinzger, Humboldt University, Berlin, prodekan Olav Geil, Aalborg Universitet og professor Anders Svensson, Niels Bohr Institutet, Købenahvns Universitet.

No model set

   at Glass.Mapper.Sc.GlassHtml.MakeEditable[T](Expression`1 field, Expression`1 standardOutput, T model, Object parameters, Context context, Database database, TextWriter writer) in D:\a\Glass.Mapper\Glass.Mapper\Source\Glass.Mapper.Sc\GlassHtml.cs:line 558

No model set

   at Glass.Mapper.Sc.GlassHtml.MakeEditable[T](Expression`1 field, Expression`1 standardOutput, T model, Object parameters, Context context, Database database, TextWriter writer) in D:\a\Glass.Mapper\Glass.Mapper\Source\Glass.Mapper.Sc\GlassHtml.cs:line 558
Kontakt Connie Svabo

Professor Connie Svabo, stifter og leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling på Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 21.10.2024