Forskningsworkshop om ’Moral Distress’
På Center for Sundhedsfilosofi og Etik ønsker vi at diskutere disse forskningsmæssige udfordringer i arbejdet med ’moral distress’. Vi afholder derfor en forskningsworkshop den 6. december på SDU som adresserer både udfordringer i empiriske studier af ’moral distress’ og teoretiske spørgsmål om forståelsen og afgræsningen af dette fænomen.
I de seneste år er begrebet om ’moral distress’ fået en stadig større indflydelse i den danske og internationale forskning om de professionelles arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet, ligesom begrebet også i stadig stigende grad vækker genklang i den offentlige debat. I den oprindelige forståelse af begrebet, i første omgang indført af Jameton (1984), blev ’moral distress’ defineret som en form for psykologisk ’distress’ der opstår når man er i en situation hvor man er begrænset fra at handle som man ved er rigtigt. Forskere har taget begrebet om ’moral distress’ til sig, fordi det har en stor anvendelighed forhold til at beskrive arbejdsmæssige udfordringer, ikke bare inden for det sundhedsfaglige område, men også inden for andre professioner. Der er således efterhånden en omfattende forskning som søger at kortlægge og udforske forekomsten og oplevelsen af ’moral distress’ på en lang række forskellige felter.
Trods dette er der stadig en del åbne spørgsmål i forskningen om ’moral distress’. En del forskere har udvidet og udfordret den oprindelige definition. Dette har åbnet en række teoretiske spørgsmål, som i en dansk kontekst også afspejler sig i en vis uenighed om, hvordan begrebet bedst kan oversættes. Handler ’moral distress’ fx om en særlig form for stress (et psykologisk fænomen), fortvivlelse (et mere eksistentielt fænomen) eller belastning (et organisatorisk og samfundsmæssigt problem)? Og disse oversættelsesvanskeligheder leder tilbage til en mere generel teoretiske udfordring: Hvad er den bedste begrebslige og teoretiske redegørelse for ’moral distress’? Hvor kan fænomenet bedst placeres (indenfor psykologi, filosofi, sundhedsvidenskab eller sociologi eller på tværs af disse)? Hvor omfattende en gruppe af oplevelser er der tale om (er ’moral distress’ fx kun et undtagelses-fænomen som opstår når professionelle er presset ud over det rimelige, eller er det et bredere fænomen som også optræder i mere almindelige situationer hvor professionelle er under pres af den ene eller anden grund)? Disse teoretiske problematikker afspejles også i de ganske mange forskellige empiriske tilgange til moralsk stress.
Beskrivelse af forskningsworkshoppen om 'Moral Distress'
På Center for Sundhedsfilosofi og Etik ønsker vi at diskutere disse forskningsmæssige udfordringer i arbejdet med ’moral distress’. Vi afholder derfor en forskningsworkshop den 6. december på SDU som adresserer både udfordringer i empiriske studier af ’moral distress’ og teoretiske spørgsmål om forståelsen og afgræsningen af dette fænomen. Workshoppen vil primært bestå i mindre work in progress oplæg som fokuserer på spørgsmål relateret til ’moral distress’ (ca 10 min). Oplæg kan holdes på både danske og engelsk, men deltagelse kræver forståelse af dansk. Der er begrænsede pladser og der er ikke mulighed for online deltagelse. Man kan som udgangspunkt kun deltage med oplæg (en undtagelse er mulige, hvis man har en særlig forskningsinteresse i ’moral distress’ – i så fald kontakt sundhedsfilosofi@sdu.dk).
Hvis du er interesseret i at deltage så meld dig til via nedenstående link og angive titel for dit oplæg.
Deadline for tilmelding er den 16. november kl. 13.00.
Spørgsmål kan sendes til sundhedsfilosofi@sdu.dk
Læs mere om Centeret for Sundhedsfilosofi og Etik på www.sdu.dk/sundhedsfilosofi
Dato: 6. december 2023
Tid: 13.00-17.00
Sted: Syddansk Universitet, Odense
Lokale: Lysningen i stuen
Tilmeldingslink: www.event.sdu.dk/moraldistress