Skip to main content
Center for Sundhedsfilosofi og Etik
Event

Forskningsworkshop om ’Moral Distress’ 2.0

Center for Sundhedsfilosofi og Etik inviterer til forskningsworkshop om ’Moral Distress’ den 1. maj 2024 på Syddansk Universitet.


Dato: Onsdag 1. maj 2024
Tid: 13.00-17.00 (med mulighed for frokost 12-13)
Sted: Syddansk Universitet, Odense
Lokale: Lokalet Sokrates
Tilmeldinghttps://event.sdu.dk/moraldistress2


’Moral distress’ er den frustration man kan føle i situationer hvor man er ude af stand til at handle som man selv finder rigtigt fordi man møder en eller anden form for ydre begrænsninger. Begrebet har vist sig at være meget anvendeligt i forhold til at beskrive arbejdsmæssige udfordringer på tværs af en række forskellige professioner, og det har efter har fået en stadig større indflydelse både i den offentlige debat og i den internationale forskning.

På Center for Sundhedsfilosofi og Etik ønsker vi at skabe rammen om en udveksling og diskussion af dansk forskning om ’moral distress’. Vi afholder derfor vores anden forskningsworkshop om emnet. Workshoppen spænder fra teoretiske undersøgelser af forståelsen af selve begrebet, over diskussioner af vægtningen af hhv. situationelle, moralske og psykologiske faktorer i ’moral distress’ til forskning, som søger at kortlægge og udforske forekomsten og oplevelsen af ’moral distress’ indenfor en lang række forskellige professioner og felter.

Deltagelse i workshoppen forudsætter at man præsenterer et mindre oplæg, gerne work in progress (ca 10 min, dansk eller engelsk). Workshoppen er fysisk og pladserne begrænsede. Vil man gerne deltage uden oplæg, kan man forhøre sig hos Susanne på suil@sdu.dk

Hvis du er interesseret i at deltage så meld dig til via nedenstående link og angive titel for dit oplæg.

Deadline for tilmelding er den 22. april kl. 12.00.

Spørgsmål kan sendes til sundhedsfilosofi@sdu.dk

Tilmeld dig her

event.sdu.dk/moraldistress2

Redaktionen afsluttet: 01.05.2024