Fra laboratorieidé til milliardforretning

Jesper Wengel husker tydeligt den forårsdag i '97, da han skulle teste det molekyle, som han havde designet og fremstillet sammen med sin daværende ph.d.-studerende Poul Nielsen. Til at begynde med troede han ikke på den kurve, som han så på måleapparatet.

– Det var næsten for godt til at være sandt. Det var klart, at det var et enestående resultat, og vi vidste, at det var stort. Det havde anvendelsespotentiale, fortæller professor Jesper Wengel, der i dag forsker i DNA-kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet (SDU).

Det var lykkedes Jesper Wengel og Poul Nielsen, der i dag også er professor på SDU, at skabe et syntetisk molekyle kaldet LNA (locked nucleic acid). På måleapparatet kunne Jesper Wengel se, at molekylet bandt meget stærkt til RNA, der sammen med DNA bærer informationerne i vores gener. LNA har dermed evnen til at lukke ned for bestemte RNA-molekyler, også de sygdomsbærende.

I dag, sytten år senere, er biotekfirmaet Santaris Pharma – der købte rettighederne til LNA, og hvis forretning til dels bygger på opfindelsen – blevet købt for op til 2,5 milliarder kroner af Roche, en af verdens største medicinalkoncerner. Overalt i verden anvender biotekfirmaer og forskere nu LNA-molekyler til at udvikle nye lægemidler til behandling af blandt andet infektioner og kræft. På verdensplan er fem potentielle lægemidler, der baserer sig på LNA-teknologi, i øjeblikket i klinisk afprøvning på mennesker.

Jesper Wengel og opfindelsen af LNA er et godt eksempel på, hvordan forskning kan komme samfundet til gode. Derfor bør man fremme det, også selvom afkastet måske først kan ses mange år senere. Det mener Thomas Schmidt, teamleder hos SDU Erhverv, der varetager kommercialisering af opfindelser og forskningsresultater på Syddansk Universitet.

– Vi får universitetsforskningen nyttiggjort, samtidig med at virksomheder får gavn af det. Virksomhederne overlever jo på innovation, nye produkter og nye services, og det kan vi give dem, siger Thomas Schmidt.

Ærgrer sig lidt

I dag hjælper SDU Erhverv forskerne med at søge patent og indgå samarbejdsaftaler med erhvervslivet. Men dengang i '97, da Jesper Wengel og Poul Nielsen gjorde deres opdagelse, var det lidt anderledes. Da havde en forsker selv rettighederne til en opfindelse, hvorimod rettighederne i dag overdrages til det universitet, hvor forskeren er ansat.

Jesper Wengel fortæller, at de dengang overvejede, om de selv skulle gå videre med opfindelsen og oprette en farmavirksomhed, men Jesper Wengel – der var optaget af sin spirende forskerkarriere – havde mere brug for at publicere hurtigt. Patentet blev derfor solgt videre til det danske biotekfirma Exicon, der senere delte det med datterselskabet Santaris Pharma.

Han har det godt med den beslutning, fordi det har givet ham friheden til og muligheden for at få nye idéer på universitetet. Men ét aspekt ved det kan godt ærgre ham lidt:

– Det er ikke alle beslutninger i firmaet, jeg har været enig i. LNA er ikke blevet så udbredt blandt forskere og virksomheder, som det kunne have været, og jeg tror, det skyldes den høje pris på det. Patentet udløber om tre år, og så forventer jeg større udvikling og udbredelse, siger Jesper Wengel.

Opfordring: Prøv det af

Alligevel opfordrer han andre forskere til i højere grad at samarbejde med erhvervslivet og afprøve, om deres forskning kan omsættes til kommercielle produkter. Han glæder sig over, at opfindelsen af LNA har skabt værdi for det danske samfund og oven i hatten også har gavnet ham selv og SDU. Faktisk har den defineret hans karriere.

– Opfindelsen har betydet meget for min karriere. Jeg har fået anerkendelse fra kollegaer rundt omkring og gode praktiske erfaringer, og det har også haft stor betydning i forhold til at få forskningsmidler til videre forskning, siger Jesper Wengel.

Han skyder på, at han i årenes løb har medvirket til 10-20 patentansøgninger og hentet omkring 200 millioner kroner ind til LNA-relateret forskning på SDU.

I dag har hans forskning også en forbindelse til LNA. I øjeblikket arbejder han blandt andet med at udvikle aptamere, som er relativt korte RNA- eller DNA-strenge, der kan binde stærkt til andre molekyler. De kan ligesom LNA-molekyler bruges i udviklingen af diagnostik og lægemidler. 

Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk

 

Se hele artiklen i Ny Viden: