Landsbypedeller løfter lokalsamfund
Pedeller kan andet end at fikse skoler og gymnasier. De kan vedligeholde hele landsbyer, peger forsøg i Tønder og Ringkøbing-Skjern på
Lokale foreninger og ildsjæle er essentielle for udvikling i landdistrikterne, viser forskning. Men hvordan sikrer man, at disse frivillige ikke brænder ud i forsøget på at stable arrangementer og nye initiativer på benene?
Det spørgsmål danner baggrund for forskningsprojektet ”Landsbypedeller – en effektiv måde at aflaste ildsjæle på?”, som Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet, har udført i samarbejde med Tønder og Ringkøbing-Skjern kommuner.
De to kommuner har begge indført pedelordninger for at understøtte de lokale foreninger. I Tønder Kommune ansatte man i sommeren 2013 en håndfuld seniorer i seniorjob som såkaldte landsbypedeller til at hjælpe foreningerne med praktiske opgaver som blandt andet vedligehold af bygninger og udendørs arealer.
Det har været en stor succes, fortæller Dorthe Salling Kromann, cand.mag. i historie og videnskabelig assistent på projektet.
– Foreningerne er meget positivt stemte over for ordningen og remser op, hvad de kan bruge pedellerne til. Det viser dels, at de meget gerne vil deres lokalsamfund, men også at de frivillige virkelig har behov for hjælp, siger Dorthe Salling Kromann, der har analyseret spørgeskemasvar fra 337 formænd, bestyrelsesmedlemmer og menige medlemmer i foreninger i Tønder og Ringkøbing-Skjern kommuner.
Binder lokalsamfundet sammen
Deres svar tyder på, at landsbypedellerne kan aflaste foreningerne, der så kan tage sig af andre opgaver og udvikle nye tiltag i landdistrikterne.
– De kan tage en del af arbejdspresset af de frivillige, der ellers ikke rigtig har tid til det, fordi de jo også har andet at se til. De frivillige får mere overskud til at lægge deres kræfter andre steder. En af de adspurgte siger for eksempel, at hvis landsbypedellen ordner det praktiske, så er der bedre tid til at få idéer, fortæller hun.
Ud over at løse praktiske opgaver kan landsbypedellerne også være med til at skabe fællesskab og øge sammenhængskraften i lokalsamfundet, lyder det fra Dorthe Salling Kromann.
– Der er mange ens udmeldinger om, hvad der er vigtigt i lokalsamfundet – blandt andet sammenhold, det at kende hinanden og støtte arrangementer. De udmeldinger kommer også i forbindelse med landsbypedellerne. Der er en tro på, at de kan være med til at binde lokalsamfund bedre sammen, siger hun.
Hun ser et stort potentiale i ordningen, der synes at have en positiv virkning på foreningernes og landdistrikternes overlevelse.
Understøtter udvikling
– I øjeblikket er vi i en situation, hvor en del foreningsfolk har nået en høj alder. Hvis nye engang skal engagere sig, skal de også have gode betingelser. Der er andet i livet end at male plankeværk om søndagen. I nogle lokalsamfund er det de samme mennesker, der udfører alle opgaver i foreningerne, og de bliver på et tidspunkt trætte. Landsbypedellerne er en god aflastning, siger Dorthe Salling Kromann.
Ved at frigive ressourcer i foreningerne kan landsbypedellerne indirekte understøtte udviklingen i landdistrikterne, mener hun.
– Der foregår meget i de små lokalsamfund. De har en bevidsthed om, at der skal ske noget, for at de overlever. Det fremgår tydeligt, at de ser landsbypedellen som en hjælp til det. De er meget positive over for ordningen.
Foreningerne er dog også bekymrede for, om pedellerne risikerer at tage arbejde fra for eksempel lokale håndværkere, hvilket ikke er tilladt. Derudover frygter nogle, at der kan opstå uenighed blandt foreningerne om brugen af pedellerne. Det er derfor vigtigt med god planlægning og koordinering af pedellens opgaver, så foreningerne kan få det fulde ud af ordningen, konkluderer projektet.
I det nye år påbegyndes anden del af forskningsprojektet, der vil beskæftige sig mere indgående med erfaringerne med ordningen. Målet er, at projektet til slut kan bidrage til udviklingen af bæredygtige landsbypedel-ordninger.
Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk
