Mange grønlændere har problemer med spil
Fem gange så mange grønlændere som danskere har problemer med spil, viser SDU-undersøgelse. Nu sætter myndighederne ind i familier, der har for meget hang til spil
Sportshallen er fyldt, der er atter bingo-aften og udenfor står barnevognene med små børn parkeret. Dette virkelighedsbillede fik for nogen tid siden SDU’s Center for Sundhedsforskning i Grønland til at sætte gang i den første undersøgelse af spil-problemer på den nordatlantiske ø. SDU-forsker Christina Viskum Lytken Larsen, som er tilknyttet centret, fik til opgave at lave undersøgelsen, og den viser nu, at 16 procent af Grønlands mænd og 10 procent af Grønlands kvinder har problemer med pengespil. Det er fem gange flere end i Danmark.
Ret problematisk
Undersøgelsen er en del af hendes ph.d.-afhandling, som hun forsvarede for et par uger siden. Og Christina Viskum Lytken Larsen hæfter sig blandt andet ved, at usædvanlig mange grønlandske kvinder har spil-problemer.
I hvilket omfang timerne ved bingopladerne går ud over børnene, kan Christina Viskum Lytken Larsen ikke sige noget konkret om ud fra sin undersøgelse, som kun kortlægger omfanget af problem-spil:
– Men vi kan konstatere, at bingospillene, som er meget udbredte, ofte foregår om aftenen og i nogle timer, som normalt er vigtige for børnefamilier, blandt andet omkring spisetid. Og vi ved også, at spil kan give nogle alvorlige økonomiske kvaler. Så på den måde kan det være ret problematisk, siger hun.
Christina Viskum Lytken Larsens forskning viser, at spil-problemer i mange tilfælde også er koblet med alkohol og eller hashmisbrug. Hendes undersøgelse har nu ført til, at den gratis misbrugsbehandling, som særligt udsatte grønlandske familier bliver tilbudt, også omfatter behandling for spil, hvis det er et problem i familien.
Og det glæder den nyudklækkede ph.d.:
– Problemspil er jo et lidt usynligt misbrug, hvor man ikke lugter eller er syg, som når man er afhængig af alkohol eller hash. Men vi ved bare, at det berører mange familier på en negativ måde, og derfor er det godt, at man nu ser det som et problem og behandler det som et problem, siger hun.
Når Christina Viskum Lytken Larsen bruger betegnelsen problemspiller og ikke ludoman, er det fordi, de adspurgte ikke er diagnosticeret klinisk som ludomaner. Nogle problemspillere kan diagnosticeres som ludomaner, andre har et slags forstadie til ludomani.
En plads i samfundet
Der er færrest problem-spillere blandt fiskere og fangere i bygderne og hos den gruppe i de større byer, som går under betegnelsen ”De professionelle”. Betegnelsen dækker over de veluddannede borgere med gode jobs, som er vokset op i byerne.
– Er du fisker eller fanger i bygderne, har du høj status, og det har du også med en uddannelse og et vellønnet job. Problemspillerne findes især blandt andre i disse samfund, eksempelvis de ufaglærte og de arbejdsløse, siger Christina Viskum Lytken Larsen.
– Spil-problemer hos indianere er ofte forbundet med en manglende adgang til noget at lave. Og det peger i samme retning i Grønland, hvor der ikke alle steder er let tilgængelig adgang til fritidsaktiviteter og andre tilbud. Ofte foregår bingospillene netop i sportshallerne og i forsamlingshusene, hvor der ikke bliver tilbudt andre fritidsaktiviteter. På den måde bliver det nærmest en del af kulturen, at man spiller, siger Christina Viskum Lytken Larsen.
Af Trine Bergman, trb@sdu.dk
