SDU-forskere: Hjernerystelse fører ikke til Parkinson
Frygten for at hjernerystelse fører til alvorlige og kroniske sygdomme som Parkinson eller demens, skydes ned af ny forskning fra Syddansk Universitet. De nye forskningsresultater forventes at give genlyd i den internationale sportsverden
Det er bevist, at hjernerystelse kan være en slem lidelse, der kan give ubehagelige og nogle gange langvarige symptomer som voldsom hovedpine, nakkesmerter, koncentrationsbesvær og søvnløshed. Men at det på sigt også kan føre til alvorlige og kroniske sygdomme som Parkinson, demens og Alzheimers er der ingen dokumentation for.
Det er ellers en udbredt opfattelse i nogle sportskredse.
Den ny viden om hjernerystelse kommer fra Syddansk Universitet. Her står professor John David Cassidy i spidsen for en international forskningsgruppe, der har undersøgt mange forskellige aspekter af hjernerystelse; blandt andet hvordan hjernen over tid påvirkes af hjernerystelser og hårde stød.
Gruppen har foretaget flere forskningsprojekter og har derudover nærstuderet alverdens undersøgelser og videnskabelige artikler om emnet.
– Der er intet belæg for at tro, at hjerne-rystelse eller gentagne hovedtraumer fører til Parkinsons sygdom. Og hvad angår Alzheimers og demens er evidensen for, at hjernerystelse udløser disse sygdomme, meget svag. Så hvis man eksempelvis får hjernerystelse og senere rammes af Parkinson eller demens, må det sandsynligvis tilskrives andre årsager, siger John David Cassidy, globaliseringsprofessor på Institut for Idræt og Biomekanik.
Opsigtsvækkende forskning
John David Cassidy bakkes op af sin kollega, SDU-professor Jan Hartvigsen, der er med i den internationale forskningsgruppe.
– Der er ikke bevis for sammenhæng mellem hjernerystelse og Parkinson. Og hvad angår demens, hvor der stadig er en lille tvivl, er vi nu i gang med nye undersøgelser, siger Jan Hartvigsen, også fra Institut for Idræt og Biomekanik.
Han er godt klar over, at den ny viden kan afstedkomme indvendinger.
– Mange vil eksempelvis pege på den parkinsonramte bokser Muhammad Ali, der gennem sin lange karriere har fået gentagne, voldsomme slag i hovedet. Men vi må konkludere, at det er andre faktorer, der udløser Parkinson. Havde Muhammad Ali været kontormand, var han sandsynligvis også blevet syg, siger Jan Hartvigsen.
Frygter hjernerystelse
Det er som nævnt i sportsverdenen, at der er en udbredt opfattelse af, at gentagne hårde slag på hovedet, som i såkaldt kontaktsport, kan føre til hjerne- og nervesygdomme. Kontaktsport er eksempelvis boksning, ishockey, rugby og amerikansk fodbold, hvor spillerne ofte støder hoved-erne sammen.
I USA og Canada er der i øjeblikket meget fokus på hjernerystelse. Hundredvis af ishockeyspillere og fodboldspillere fra nationalsporten amerikansk fodbold har sagsøgt deres tidligere klubber under stor mediedækning – og nye sager kommer hele tiden til.
Spillerne holder klubberne ansvarlige for de mange slag og ”arbejdsskader”, som de har pådraget sig på banen, og som de mener har gjort dem glemsomme, langsomt opfattende og demente.
I nogle tilfælde er der indgået forlig, hvor klubberne har betalt millionbeløb til spillere for at undgå en retssag. Derudover har den megen medieomtale ført til, at bekymrede amerikanske og canadiske forældre har hevet deres børn ud af de sportsklubber, hvor der dyrkes kontaktsport.
Ifølge de to SDU-forskere er der nok tale om misforståelser og nok også lidt ”hysteri”.
– Der er enkeltsager med spillere, der beviseligt har hjerneskader eller ”skrumpehjerne”. Men om disse spillere har været særligt disponerede fra naturens side, eller om deres hjerneskader i virkeligheden skyldes et fysisk eller psykisk traume i deres fortid, er svært at vurdere, siger Jan Hartvigsen.
Han tilføjer, at man ikke kan generalisere ud fra enkeltsager. Og at mange af de retssager, der kører i USA og Canada i disse år, muligvis opstår af andre årsager end et dårligt helbred.
– Der er rigtig mange penge i for eksempel amerikansk fodbold. Og man kunne godt få en mistanke om, at mange spillere ”hopper med på vognen”, når de ser, hvilke store forlig, der er indgået. Så kan de pludselig ikke længere huske den lille tabel, siger Jan Hartvigsen.
Forskningsgruppen består af eksperter fra Danmark, Sverige, England, USA, Frankrig og Canada. Deres forskningsresultater er indtil videre udgivet i 16 videnskabelige artikler.
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
