Skip to main content
DA / EN

Barnløse kæmper for retten til surrogatbørn

Markedsvilkårene og de medicinske muligheder har gjort det nemmere for barnløse at finde og anvende rugemødre i udlandet. Men det kan have store juridiske konsekvenser, som de ikke er opmærksomme på, fortæller forskere

En norsk kvinde fik i Indien tvillinger ved hjælp af æg, sæd og en rugemor, som hun havde fundet via internettet. Men kvinden kunne ikke tage børnene med hjem til Norge. For mens de indiske myndigheder anerkendte hende som retlig mor til børnene, gjorde de norske ikke. Kvinden tilbragte halvandet år i Indien, før det lykkedes hende at adoptere børnene og tage dem med hjem til Norge.

Eksemplet med den norske kvinde er taget fra Charlotte Kroløkkes forskning i brugen af surrogatmødre, også kaldet rugemødre, i Indien.

– Selvom kvinden er norsk, kunne hun ligeså godt have været dansk. Også i Danmark risikerer enlige eller par, der gør brug af surrogatmødre i udlandet, at ende mellem to landes forskellige opfattelser af surrogati og forældreskab, fortæller Charlotte Kroløkke, der er lektor og ph.d. på Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Holdes skjult for myndighederne

Surrogati er ikke lovligt i Danmark, medmindre der hverken er penge eller mellemmænd involveret, og hvis befrugtningen sker naturlig. Derfor vælger barnløse danskere at tage til udlandet, hvor kommerciel surrogati er lovlig – som i for eksempel Indien, Thailand og USA. Men det kan imidlertid skabe problemer, når børnene skal med hjem til Danmark.

I Danmark regnes den fødende kvinde, i disse tilfælde surrogatmoren, nemlig som moren, selvom hun biologisk ikke er det, og selvom barnet i for eksempel Indien er blevet lovligt overdraget til det danske par. Men dette anerkendes altså ikke af de danske myndigheder, hvorfor børnene ikke kan få dansk statsborgerskab og adgang til landet.

Der kan gå lang tid – fra måneder til år – før det er afklaret, om parret kan blive retlige forældre til barnet og søge om familiesammenføring. På grund af frygten for ikke at blive erklæret retlige forældre, forsøger nogle at skjule sandheden for myndighederne.

Det er tilfældet for nogle af de homoseksuelle danske mænd, som Michael Nebeling Petersen, adjunkt og ph.d. på Institut for Kulturvidenskaber på SDU, har interviewet i sin igangværende forskning om homoseksuelle mænds brug af surrogatmødre.

– Parrene lyver om omstændighederne i forhold til myndighederne og siger for eksempel, at den ene af dem har fået barnet med en kvinde, som han mødte i Thailand. De ved ikke, hvad der sker, hvis de siger sandheden. Og advokaterne råder dem til ikke at fortælle det. De er bange for konsekvenserne, og nogle er på grænsen til det paranoide, fortæller Michael Nebeling Petersen.

Lovgivningen halter efter

De homoseksuelle mænd ser dog stort på usikkerheden, fordi de så brændende ønsker et barn, fortæller Michael Nebeling Petersen.

– De mænd, jeg har interviewet, har et stort ønske om at få børn. De er villige til at gøre alt for det. Der halter lovgivningen virkelig efter, mener han.

I det hele taget er lovgivningen ikke fulgt med udviklingen, lyder kritikken fra både ham og Charlotte Kroløkke.

– De teknologiske muligheder bevæger sig rigtig hurtigt og et andet sted hen end juraen. Internettet gør det også nemmere for barnløse at opsøge disse muligheder. De kan bare google dem, siger Charlotte Kroløkke.

Begge forskere nævner international lovgivning som en mulighed, men det har også sine begrænsninger.

– Jeg tvivler på, hvor nyttigt eller effektfuldt det vil være. Det vil kræve, at de enkelte lande implementerer international lovgivning over deres egen, og jeg tvivler på deres vilje til det, for surrogati er en stor industri, som man kan tjene penge på. Man vil formentlig bare rykke problemstillingen rundt mellem landene, som man allerede ser det ske i dag, siger Michael Nebeling Petersen.

Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk

 

Se artiklen i Ny Viden: 

Redaktionen afsluttet: