En overset dræber
Forskning viser at infektions-tilstanden ”Svær sepsis” rammer langt hyppigere end hidtil antaget
Infektions-tilstanden sepsis er lidt af en overset dræber, og ikke alene viser SDU-forskning nu, at op mod dobbelt så mange end hidtil antaget bliver ramt af svær sepsis. Man har også en markant forhøjet risiko for at dø i løbet af det første halve år efter, at man har været indlagt med denne tilstand.
Sepsis er en tilstand, man er i, når man har en infektion, og når man samtidig har feber, høj puls, hurtig vejrtrækning og et unormalt antal hvide blodlegemer. Så langt er tilstanden egentlig god, da den er et tegn på, at immunforsvaret er ved at bekæmpe infektionen. Det er sjældent skadeligt for sunde og raske personer. Men for ældre over 65 og med kronisk sygdom, som tåler infektionen dårligere, kan graden af sepsis nemmere udvikle sig til svær sepsis, hvor immunforsvaret nærmest går grassat, så også raske dele af kroppen bliver angrebet. Det kan eksempelvis føre til organsvigt.
Det er SDU-forsker Daniel Pilsgaard Henriksen fra Akut Medicinsk Forskningsenhed, Klinisk Institut, der har fundet frem til de nye tal i sin ph.d.-afhandling. Med udgangspunkt i de 8350 indlæggelsesforløb, der over et år fandt sted på akut modtagelsen på Odense Universitetshospita, har han pløjet samtlige 8350 journaler igennem og til en start kortlagt de første to dage af hvert enkelt indlæggelsesforløb. Af de 8350 indlæggelsesforløb havde 1713 patienter sepsis. To tredjedele, altså cirka 1100 af dem, havde svær sepsis.
Ud over at risikoen for at få en svær grad af sepsis i forbindelse med en infektion er størst, hvis man er over 65 år, viste Daniel Pilsgaard Henriksens forskning også, at der var et overtal – i alt 507 – af patienterne med den kroniske sygdom KOL (”rygerlunger”) blandt de ramte. Desuden var det i 62 procent af tilfældene lungebetændelse, der som infektion havde ført til den svære sepsis.
Daniel Pilsgaard Henriksen forklarer, at jo hurtigere man giver antibiotika og væske, jo nemmere er det at bremse sepsistilstanden i at udvikle sig til svær sepsis eller den endnu mere dødelige tilstand septisk shock.
– Det kan altså fanges i opløbet, og derfor er det nyttigt for personalet i akutmodtagelsen at vide, hvilke patienter der har størst risiko for at udvikle svær sepsis, siger Daniel Pilsgaard Henriksen.
Ud over at undersøge hvor mange, der bliver ramt af svær sepsis, har Daniel Pilsgaard Henriksen også kigget på dødeligheden blandt disse patienter, og det viste sig, at 18 procent af patienterne indlagt med svær sepsis døde i løbet af den første måned. Men selv om patienterne overlevede de første 30 dage, var der også en stor del af dem, der døde i løbet af de næste fem måneder: I alt 17 procent. Samlet set over de første seks måneder efter indlæggelsen gav det en dødelighed 8 gange større, end den er for baggrundsbefolkningen, som består af de 223.000 voksne, der bor i det område, som Odense Universitets Hospital optager fra.
Daniel Pilsgaard Henriksen fortæller, at dødeligheden efter de første 180 dage begyndte at falde og udligne sig med dødeligheden i baggrundsbefolkningen.
– Vi ved altså, at der er grund til at være ekstra påpasselig det første halve år efter, at patienter har været indlagt med svær sepsis. Og vi ved, at især lungebetændelse kan fremkalde svær sepsis hos ældre med kroniske sygdomme. Derfor har vi måske brug for, at der i den periode er tættere kontakt mellem patient og læge, og at patienterne bliver gjort opmærksomme på at kontakte lægen, så snart de mærker, at en ny infektion er på vej. På den måde kan vi måske være med til at nedbringe dødeligheden, siger Daniel Pilsgaard Henriksen.
Han er dog ret overbevist om, at sepsis stadig vil leve en stille tilværelse i befolkningens bevidsthed.
– Måske vil betegnelsen ”Svær infektion” bidrage til en bredere forståelse af sepsis, foreslår han.
Af Trine Bergman, trb@sdu.dk
