Ny bog kritiserer forsvarets lukkethed
Forholdet mellem de danske medier og forsvaret er blevet mere anspændt i de senere år, mener forfatterne bag den nye bog ”Frontlinjer”. Især kritiseres forsvaret for at være for lukket
Danske mediers afsløringer af en række skandaler i forsvaret – blandt andet danske styrkers kendskab til tortur i irakiske fængsler – har skabt en dyb mistillid mellem medier og forsvar. De dårlige sager har fået forsvaret til at styre kommunikationen fra krigene i Afghanistan, Irak og Libyen og i visse tilfælde helt lukke ned for kommunikationen.
Ovenstående kritik kommer fra den netop udgivne bog ”Frontlinjer – med medierne og militæret i krig”, der er blevet til i et samarbejde mellem en forsker, en journalist og en general.
Forsvarets monopol på information i krigszonerne er et problem, fordi det skaber et langt mere poleret billede af krigen end det reelle, mener Charlotte Aagaard, en af bogens forfattere.
– Forsvaret har spundet krigen, og medierne er langt hen ad vejen hoppet med på den. Det var tydeligt under Irak-krigen, hvor medierne beskrev de danske soldaters heltemodige indsats og næsten var forsvarets forlængede kommunikationsarm. Der blev ikke sat mange spørgsmålstegn, siger Charlotte Aagaard, der er journalistisk lektor på Syddansk Universitet og desuden mangeårig udenrigsjournalist for Dagbladet Information, hvor hun blandt andet har dækket den danske krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak.
Åbenhed vil gavne demokrati og forsvar
Charlotte Aagaard savner mere åbenhed til at diskutere og kritisere forsvaret. Det har danskerne faktisk ret til, mener hun.
– Det vil være godt for demokratiet, hvis vi kunne få bedre indsigt i, hvad der foregår. Danmark er en krigsførende nation, og forsvaret er en stor udgift og størrelse. Vi har en særlig ret til at vide, hvad der foregår, siger Charlotte Aagaard.
Hendes medforfatter H.-C. Mathiesen, der er chef for Hærstaben og tidligere kommunikationschef for forsvaret, medgiver, at forsvaret bør åbne mere op. Det vil også gavne forsvaret selv, siger han.
– Vi bliver behandlet, som vi fortjener, når vi forsøger at trække svarene i langdrag eller i det hele taget er for lang tid om at trække på aftrækkeren. Så er det klart, at medierne søger mod andre kilder, der måske ikke har den store indsigt. Hvis vi ikke møder medierne, skriver de uden om os, og det har vi ingen interesse i, siger han, der med sin deltagelse i bogprojektet ønsker at forbedre forholdet mellem medierne og forsvaret, så dækningen af den danske krigsindsats bliver mere balanceret.
At der er mistillid mellem medierne og forsvaret skyldes dog også til dels medierne selv, mener H.-C. Mathiesen.
– Jeg kunne godt tænke mig nogle mere vidende journalister, og at journalister dyrker det, de lærer under uddannelsen; at de udviser kildekritik og researcher historier ordentligt i stedet for at løbe med en halvsand historie, siger han.
Samarbejde er et vilkår
Bogen taler for et ”sundt spændingsforhold” mellem medierne og forsvaret. Et samarbejde mellem de to parter er et vilkår, lyder det.
Ifølge Charlotte Aagaard hænger det sammen med, at krigen har ændret karakter. Der er ingen klare fronter, fjenden skifter hele tiden form, og journalister risikerer at blive kidnappet i krigszoner. Derfor rejser journalister ofte med forsvaret, fordi forsvaret giver større sikkerhed.
– Det kan være meget nemt for andre journalister at sige: ”Vi skal slet ikke samarbejde med forsvaret”. Men det er et vilkår, vi arbejder under. Det er vigtigt at indgå i dialog med forsvaret. Målet er at rokke med balancen og sikre mere åbenhed, siger Charlotte Aagaard.
Forholdet må dog aldrig blive for tæt, er hun og H.-C. Mathiesen enige om.
– Vi kan ikke være for tæt, for så kan medierne ikke bevare deres objektivitet og integritet. Og fra vores side er der nogle gange fortrolige ting, der ikke egner sig til offentliggørelse. Det er urealistisk, at vi kan få den store forbrødring, siger H.-C. Mathiesen.
Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk
