Betongrå minder
I dag betragter de fleste bunkerne langs den jyske vestkyst som dansk kulturarv. De er langtidsholdbare levn fra 2. Verdenskrig, men også symboler på Nazi-Tysklands fald og demokratiets sejr over fascismen
Grå beton er en del af landskabet langs den jyske vestkyst. I sandet mellem himmel og hav ligger rester af de bunkers, som den tyske værnemagt byggede for at gardere sig mod en invasion fra havet under 2. Verdenskrig.
Inden for det seneste år er over 100 bunkers revet ned. Fælles for dem var, at de lå i vandkanten og blev vurderet som farlige, fordi vind, vejr og saltvand havde slidt betonen og blotlagt rustne armeringsjernpigge, som badegæster kunne komme til skade på.
Der er dog stadig mange bunkers langs vestkysten og gamle tyske befæstningsanlæg andre steder i Danmark.
- Der har været en del debat om fjernelsen af de bunkers, som lå i vandkanten og var til fare for de badende. Men hvert eneste år forsvinder der andre hist og pist, og dem bliver der ikke snakket om. Det er en skam, for bunkerne er ikke bare blevet en integreret del af landskabet, de er også de sidste fysiske levn fra Besættelsen, som vi kan opleve uden for museerne, siger historieprofessor Martin Rheinheimer.
Han er en af hovedkræfterne bag bogen ”Bunkers – Atlantvoldens perspektiver i Danmark”. I den belyser otte historikere – alle med tilknytning til Center for Maritime og Regionale Studier på SDU i Esbjerg – bunkerne fra forskellige perspektiver. De skriver blandt andet om den historiske baggrund for Atlantvolden, som kystbefæstningsanlægget kaldes, om det praktiske arbejde med at organisere byggeriet og om bunkernes betydning for eftertiden.
Forsvarsværk og prestigeprojekt
- De danske bunkers er en del af Atlantvolden, der strækker sig langs den europæiske kyst fra Nordnorge til Sydfrankrig. Tyskerne byggede mere end 12.000 bunkers, og set som et sammenhængende forsvarsanlæg er det på størrelse med Den Kinesiske Mur, siger Martin Rheinheimer, som i bogen peger på, at der fra tysk side ikke blot var tale om et forsvarsværk, men også om et prestigeprojekt, som skulle symbolisere Det Tredje Riges overlegenhed.
Som forsvarsværk virkede Atlantvolden som bekendt ikke efter hensigten. Europa har her i sommer markeret 70 års dagen for den D-dag, hvor de allierede tropper gik i land i Normandiet. Set i det lys er bunkerne symboler på Det Tredje Riges Fald og på demokratiets over fascismen. Men de vidner også om national ydmygelse af besatte lande.
- I dag opfattes bunkerne dog mere og mere som historiske mindesmærker - og en vigtig del af dansk historie. De generationer, der oplevede Besættelsen, uddør, og de næste generationer vil ikke se bunkerne som kontroversielle. De vil i højere grad se dem som en fascinerende del af den danske kulturarv end som tyske efterladenskaber, der skæmmer naturen, siger Martin Rheinheimer.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Foto: Martin Rheinheimer
