Dufte kan være et våben
En plante kan både føre krig og tiltrække med sin duft. Det første kan måske udnyttes til at nedbringe brugen af pesticider
De fleste forbinder timians duft med noget behageligt, og i naturen kan den da også tiltrække bestøvere. Men aromaerne har også en grum bagside: De kan bruges til at bekæmpe andre planter.
Det fænomen har Eva Grøndahl, Biologisk Institut på Syddansk Universitet, forsket i, og hun har blandt andet fundet ud af, at det er vigtigt at bevare variationen af forskellige slags timian, fordi det har en gavnlig virkning på det øvrige dyre- og planteliv.
Almindelig timian kan lugte på syv forskellige måder alt efter den kemiske sammensætning af de aromatiske olier, som sidder i små kirtler på bladene.
Nogle planter dufter af altea-bolsjer, andre af citron og en tredje variant dufter som linolie. Den enkelte plante producerer kun én duft, men på et område på størrelse med en tennisbane kan der forekomme flere forskellige timiandufte.
Kemisk krigsførelse
Nogle af duftene kan få planteædere til at holde sig væk, så timianen får lov til at brede sig.
Andre duftstoffer hæmmer visse planters vækst, når timianens blade falder af, og de aromatiske olier bliver optaget i jorden.
Her påvirker de bakterierne, hvilket fører til en ændring af tilgængeligheden af kvælstof i jorden, som i sidste ende har en negativ indvirkning på konkurrerende planter.
Ikke kun timian, men også andre aromatiske planter som rosmarin, lavendel og oregano har stor succes med denne kemiske krigsførelse, for ofte ser man, at de dominerer de områder hvor de vokser, typisk i Middelhavsområdet, fortæller Eva Grøndahl.
Hun peger på, at det ville være oplagt at undersøge om den egenskab kan udnyttes til en form for naturlig ukrudtsbekæmpelse, hvilket andre forskere er begyndt at se nærmere på.
Dufte er afgørende for sommerfugle
Eva Grøndahl satte sig for at undersøge, om timianplanternes forskellige kemiske sammensætning og dermed dufte betød noget for, hvor sommerfuglene lagde deres æg.
- Mit håb var at der ville være en forskel i profilen på de planter, som sommerfuglene udvalgte sig i forhold til dem de valgte fra. Noget som ingen havde undersøgt tidligere, fortæller Eva Grøndahl.
Til hendes glæde viste det sig, at hendes hypotese holdt stik.
- Det viser, hvor vigtigt det er at bevare mange forskellige former for timian, for ellers risikerer vi, at sommerfuglene ikke kan klare sig, siger Eva Grøndahl.
Hun mener, at hendes forskning bidrager til, at vi forstår, hvad der foregår i naturen, hvilket er en forudsætning, hvis vi skal bevare mangfoldigheden.
- Bestanden af sommerfugle i Europa er faldet med næsten 50 pct. siden 1990, så det går stærkt. Vi er forpligtede over for vores efterkommere til at bevare biodiversiteten og den natur, vi har. Det vil jeg gerne bidrage til, og det er det, der driver mig, siger Eva Grøndahl.
Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk
