Antallet af tidsbegrænsede stillinger stiger
Flere og flere europæere bliver ansat i midlertidige jobs, ofte på usikre vilkår. Og det påvirker deres politiske adfærd, viser undersøgelse. Danskerne skiller sig dog ud
Mens antallet af faste fuldtidsjobs i Europa i de seneste år er faldet, er antallet af vikariater og korte ansættelser steget. Cirka 14 procent af alle ansatte i Europa arbejder i dag på tidsbegrænsede kontrakter, og især unge veksler mellem midlertidige jobs og arbejdsløshed.
Studier viser, at de usikre arbejdsvilkår og den konstante risiko for at blive arbejdsløs blandt andet påvirker de midlertidigt ansattes helbred og trivsel. Men det påvirker også deres politiske holdning og adfærd.
Det fortæller arbejdsmarkedsforsker Paul Marx, lektor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, der har undersøgt den politiske adfærd blandt midlertidigt ansatte i 17 europæiske lande, herunder Spanien, Tyskland og Danmark.
Hans undersøgelse viser overordnet to ting: Dels at de midlertidigt ansatte typisk stemmer på små venstreorienterede partier, fordi de er meget pro-velfærdsstat og tager afstand til de store, etablerede partier. Dels – og det finder Paul Marx endnu mere interessant – at en gruppe af de midlertidigt ansatte slet ikke stemmer.
Udfordrer demokratiet
Paul Marx nævner lande som Spanien og Grækenland, hvor nye protestbevægelser synes at trives på grund af unges frustration over problemerne på arbejdsmarkedet.
– Det er ofte de lavtuddannede, der har en forventning om, at deres situation med midlertidige ansættelser vil fortsætte. De har en tilbøjelighed til ikke at stemme, fordi de er utilfredse med politikerne og det politiske system som sådan. De giver politikerne skylden for deres situation, og de føler, at problemerne fortsætter – regering efter regering – så de har en gennemgående politisk mistillid, siger Paul Marx.
Han mener, at den manglede demokratiske deltagelse kan have konsekvenser.
– Fremmedgørelsen kan måske underminere demokratiet. Når de midlertidigt ansatte ikke stemmer og deltager i demokratiet, kan det forværre situationen, fordi der dermed ikke er nogen til at tale deres sag og varetage deres interesser. Det bliver en ond cirkel, siger han.
Den danske model som rollemodel
Men det kan være svært at ændre forholdene for de midlertidigt ansatte, påpeger Paul Marx, fordi der i nogle lande ganske enkelt ikke er fuldtidsjobs til alle.
Paul Max peger som andre arbejdsmarkedsforskere dog på den såkaldte danske flexicurity-model som en løsning, der også kan gavne demokratiet. Danmark skiller sig nemlig ud i undersøgelsen, idet stemmedeltagelsen er høj – også blandt midlertidigt ansatte. De er grundlæggende tilfredse med demokratiet og har tillid til de politiske systemer, og forklaringen skal til dels findes i flexicurity-modellen, mener Paul Marx.
Flexicurity-modellen sikrer, at det på den ene side er nemt for arbejdsgivere at fyre og hyre medarbejdere, så de kan være fleksible og konkurrencedygtige, og på den anden side er arbejderne sikret dagpenge, kontanthjælp og efteruddannelse, hvis de bliver afskediget. Der er altså en risiko for at blive fyret, men samtidig et sikkerhedsnet under den enkelte, hvis det skulle ske. Sådan er det eksempelvis ikke i Sydeuropa.
– Der er meget at sige til fordel for den danske model. Blandt andet er det et relativt retfærdigt system til fordeling af arbejdsmarkedets risici. Desuden signalerer det over for de usikre medarbejdere, at de ikke bliver ”tabt”, siger Paul Marx, der mener, at flere europæiske politikere bør skele til den danske model.
Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk
Billedtekst: I Spanien, hvor arbejdsløsheden ligger på cirka 24 procent, gik hundredtusinder i 2011 på gaden for at demonstrere mod politikernes håndtering af den økonomiske krise. Politikerleden gav vind i sejlene for det nye venstrefløjsparti Podemos, der er stærkt utilfreds med det nuværende politiske system. Foto: Polfoto.
