Indvandrere kan skabe job i yderområder
SDU-forsker anbefaler, at kommunerne screener nye udenlandske tilflyttere for at få afdækket, hvordan deres faglige kvalifikationer og kompetencer kan komme i spil.
Erfaring og kompetencer er langt fra nok til at skaffe indvandrere job inden for deres fag i Danmark. Har de ikke et bevis på, at de er uddannet mekaniker, tømrer eller frisør, må de se sig om efter andet arbejde.
Med mindre de vælger at starte som selvstændig, og det er der en del, der gør.
- Det kan være deres eneste mulighed for at udnytte 20-30 års arbejdserfaring. Inden for de praktiske fag opererer man i mange lande med sidemandsoplæring, hvor unge kommer til at arbejde side om side med en erfaren fagmand og på den måde tilegner sig faget. De får kompetencerne, men mangler det bevis, der kan skaffe dem et faglært job i et land som Danmark, siger lektor Pia Heike Johansen fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
Hun har stået i spidsen for undersøgelsen ”Mangfoldighed på landet”, der afdækker, hvordan indvandrere bidrager til udviklingen i land- og yderkommunerne. For i en tid, hvor landdistrikterne støt mister befolkning, og hvor der fra mange sider advares om snarlig mangel på arbejdskraft, kan der være god grund til at interessere sig for kompetencerne hos det stigende antal indvandrere, der slår sig ned i de tyndest befolkede dele af Danmark.
Flere indvandrere på landet
Over fem år – i perioden 2008-2013 - er antallet af indbyggere med udenlandsk oprindelse steget fra 108.505 til 130.828 i landdistrikterne, og de er således med til at begrænse nedgangen i befolkningstallet.
- Når indvandrere starter egen virksomhed, er de med til at skabe nye arbejdspladser og dermed vækst i lokalområdet, men tit kan deres virksomhed ikke godkendes som læreplads, og de unge, som de eventuel t tager ind til sidemandsoplæring, får intet fagligt bevis på deres kompetencer, siger Pia Heike Johansen, som peger på risikoen for, at der inden for nogle brancher udvikler sig en parallel indvandrervirksomhedskultur.
Det kan på længere sigt skabe problemer med integration, løndumping og rekruttering af faglært arbejdskraft.
Der ligger derfor en stor udfordring i at få godkendt de kompetencer, som indvandrere har med sig til Danmark. Det gælder både de indvandrere, som ikke har et eksamensbevis med, og de, der har taget en længere uddannelse, som de ikke umiddelbart kan få godkendt i Danmark.
Behov for hurtig screening
- Kommunerne griber modtagelsen forskelligt an, og flere arbejder allerede med de problemstillinger, som vi peger på i undersøgelsen. Men der er ingen tvivl om, at der er brug for en hurtig og effektiv screening af tilflytterne, så det fra starten bliver klarlagt, hvilke faglige kvalifikationer og kompetencer de på længere sigt kan bidrage med, siger Pia Heike Johansen.
Hun mener, at de danske uddannelsesinstitutioner skal inddrages aktivt i dette arbejde.
- Universiteter, fagskoler og andre relevante uddannelsesinstitutioner kan hurtigt finde ud af, hvor der skal sættes ind for at give en ingeniør, en biokemiker eller en murer de færdigheder eller den viden, de måtte mangle i forhold til kravene på det danske arbejdsmarked. Institutionerne kan derefter – med afsæt i screeningerne - tilrettelægge særligt målrettede kurser på et halvt år, som giver indvandrere mulighed for at få et bevis, der anerkender deres uddannelse, uanset om de har et eksamensbevis med til Danmark eller ej, mener Pia Heike Johansen.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
