Vi er jo ved at arbejde os ihjel
Danske fiskere kæmper med uforståelige regler og uensartet kontrol, trængt økonomi og mistrivsel, viser ny rapport. Bekymrende, mener forskeren bag
– Min omgangskreds spørger tit, hvornår min søn skal starte i fiskeriet. Mit svar er: Aldrig i livet!
Sådan siger en bundgarnsfisker i rapporten ”Omvæltninger og det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet – i ord og tal”. Af rapporten fremgår det, at nogle fiskere føler sig så pressede, at de overvejer at stoppe i fiskeriet.
– Fiskerne siger: Jeg er glad for at være fisker, men jeg mistrives mere og mere med de betingelser, jeg er underlagt, siger Jørgen Møller Christiansen, der er cand.psych. og seniorforsker ved Center for Maritim Sundhed og Samfund, Syddansk Universitet.
Han står bag pilotprojektet, der som den første i verden dokumenterer, hvordan de seneste års forandringer i fiskeriet har påvirket fiskerne – på godt og ondt.
”Dummebøder” for bagateller
I pilotprojektet indgår interview med et repræsentativt udsnit af aktive hav-, kyst og bundgarnsfiskere fra hele Danmark og desuden fiskere, der for nylig har forladt erhvervet.
Fiskerne i projektet er enige om, at visse forandringer har været positive: Teknologiske forbedringer og holdningsmæssige ændringer har ført til bedre søsikkerhed, bedre fysisk arbejdsmiljø og færre arbejdsulykker. Men de negative forandringer synes at fylde mere i fiskernes bevidsthed. Fiskerne er presset på flere fronter og kæmper især med regler og kontrol med fangsten, men også med lave priser på fisk og høje driftsomkostninger.
– Det, der har foregået af tilsyn og kontrol i andre erhverv på land, kommer fuldstændig bragende ind i fiskeriet på relativt få år. Den frie fisker kommer under pres, siger Jørgen Møller Christiansen.
Han fortæller, at fiskeriet op gennem 80’erne gik fra at være et frit og uafhængigt erhverv, hvor der næsten ingen regler var, til at blive reguleret internationalt via EU, der nu fastlægger eksempelvis fangstkvoter, maskemål og fredningsområder.
I rapporten udtrykker fiskerne massiv frustration og utryghed over for kontrollen, som varetages af de danske myndigheder. Fiskerne er enige om, at der bør være kontrol, men mener, at reglerne er så uigennemskuelige og omfattende, at selv kontrollørerne har svært ved at hitte rede i dem, og at kontrollen desuden er for uensartet. Fiskerne oplever at blive uretfærdigt behandlet og få ”dummebøder” for bagateller.
– Jo tættere man kommer på havnen med en god last, jo mere stiger nervøsiteten, for har jeg nu overholdt reglerne? siger en fisker.
En anden fortæller:
– Jeg synes, kontrollen ofte har fokus kun på bagatellerne. Jeg havde engang to sort-hummere. De blev målt og manglede 2 mm. Ja, jeg sagde 2 mm! Det gav en bøde. De hænger sig i bagateller.
Usikker økonomi og fremtid
Et andet aspekt, som bekymrer fiskerne, er de økonomiske forhold. Ændringer i fangst- og indtjeningsmuligheder, herunder kvotestørrelser, påvirker fiskernes arbejdsmiljø og sætter dem under betydeligt psykisk pres.
Fiskerne udtrykker især frustration over de kvoter, som EU hvert år fastsætter for cirka 200 fiskebestande. De kan nemlig ikke regne med, hvor meget de må fange fra år til år, og kvoterne bliver meldt ud sent eller endda for sent. På den måde risikerer fiskerne at fange for lidt eller for meget, hvilket i sidstnævnte tilfælde kan udløse bøde, fortæller Jørgen Møller Christiansen.
En fisker fortæller:
– I tobis-fiskeriet sidste år fik vi først at vide, hvor meget vi måtte fange, da tobis-sæsonen var slut! Det hører jo ingen steder hjemme, og det gør det hele meget usikkert og meget frustrerende.
Generelt oplever fiskerne, at de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Priserne på visse fisk er faldet, mens omkostninger til eksempelvis mandskab og brændstof er steget. Samtidig oplever fiskerne, at det er svært at låne penge i banken. Det betyder alt sammen, at de må skære ned på mandskabet og arbejde mere for at fange mere.
– Vi er jo ved at arbejde os ihjel, siger en kystfisker.
De økonomiske forhold præger fiskernes syn på fremtiden, der opleves som usikker. Også afvandringen fra erhvervet gør fremtiden usikker.
Danmark er den femte største eksportør af fisk og fiskevarer i verden, men ser man på antallet af fiskere og fiskefartøjer, er det et erhverv i tilbagegang. Fra 1997 til 2013 næsten halveredes antallet af fiskefartøjer fra 4.581 til 2.662.
– Fiskerne kan se, at havnene tømmes. Når der er et flow nedad, breder utrygheden sig. Fiskerne i de små havne tror ikke på nogen fremtid i det, og de kan heller ikke få nogen unge til at overtage deres kuttere, så de bliver ved, nærmest indtil de stiller træskoene, siger Jørgen Møller Christiansen.
Stress og dårligt velbefindende
På trods af de mange bekymringer og belastninger trives fiskerne stadig med at være fiskere: De nyder jagten, naturen og stilheden på havet. Men billedet ser ganske anderledes ud, når fiskerne bliver spurgt ind til betingelserne for at være fisker.
– De oplever, at deres generelle velbefindende er dårligt. De har svært ved at sove, og deres humør er dårligt, siger Jørgen Møller Christiansen.
Han fortæller, at fiskernes psykiske velbefindende og energiniveau ligger under den danske befolknings, mens deres stressniveau er i højrisikogruppen med eksempelvis journalister.
– Det havde jeg ikke forventet så så slemt ud. Og der skal altså noget til, at en fisker eksempelvis siger, at han har været meget nervøs inden for de sidste uger, siger Jørgen Møller Christiansen, der dog understreger, at den adspurgte gruppe er relativt lille, og at man derfor ikke kan generalisere.
Alligevel finder han det bekymrende og mener, at der er behov for forbedringer, der kan tage noget af presset af fiskerne, og både han og fiskerne nævner i rapporten blandt andet regelsanering og bedre lånemuligheder som løsninger.
Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk
