Mikroorganisme skal transportere medicin i menneskekroppen

Mikroorganismen S. islandicus kan noget helt særligt: Den kan leve i stærk syre. Med den evne kan den tåle at passere gennem den menneskelige mavesæk, hvor der hersker stærkt syreholdige tilstande, og dermed er den et interessant forskningsobjekt for forskere, der arbejder med at transportere medicin ind i en patients krop.

-En af farmaciens store udfordringer er at finde metoder til  at transportere og beskytte medicin gennem mavesækken og videre ud i kroppen, så medicinen ikke bliver frigivet og ødelagt i mavesækken, før den når at gøre gavn. Det er eftertragtet at få medicinen sikkert frem til tarmsystemet, fordi mange typer medicin med fordel kan optages af kroppen gennem tarmene.

Det forklarer Sara Munk Jensen, ph.d.-studerende ved Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE), Biologisk Institut på SDU.

Behandling af patienten kan optimeres

Hun har netop afleveret sin ph.d. i, hvordan man kan anvende fedtmolekyler fra ekstreme mikroorganismers til at transportere og beskytte lægemiddelstoffer.

Det gælder for eksempel væksthormoner, vacciner og insulin. Mange diabetes-patienter injicerer i dag insulin direkte ind i kroppen, og de kan have store fordele ved at tage insulin i tabletform i stedet.

Ikke alene er det nemmere at tage en tablet end at stikke sig; hvis insulinen frigives i tyndtarmen vil det ske på en mindre kunstig måde end ved injektion, og det kan optimere patientens behandling med insulin.

Opdagelse publiceret i tidsskrift

Sara Munk Jensen og hendes kolleger fra NordCEE og Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU rapporterer nu i tidsskriftet International Journal of Pharmaceutics, at det er lykkedes at bruge S. islandicus til at konstruere en slags kapsel, som kan bringe lægemidler sikkert gennem mavesækken.

Forskerne isolerede fedtmolekyler fra S. islandicus i laboratoriet og brugte dem til at konstruere såkaldte liposomer (syntetisk fremstillede fedtbobler). Liposomer findes i mange forskellige afskygninger, og nogle bruges. For eksempel i kosmetik til at transportere plejende stoffer ind i huden.

Nogle af liposomerne blev ødelagt – men ikke alle. Cirka 10 procent overlevede den stærkeste syreopløsning og havde stadig deres indhold af farvestof intakt efter halvanden time.

Det resultat er Sara Munk Jensen godt tilfreds med.  Hun vurderer, at 85 procent af liposomerne skal  kunne overleve turen gennem mavesækken, før medicinalfirmaerne kan begynde at udvikle eksempelvis insulin i tabletform.

Fototekst: Mange diabetes-patienter injicerer i dag insulin direkte ind i kroppen, og de kan have store fordele ved at tage insulin i tabletform i stedet.

Se artiklen i Ny Viden