Vi gider ikke betale for sterilisation
I 2011 blev der indført brugerbetaling på sterilisationer - det medførte et fald i antallet af indgreb på hele 86 procent, viser ny forskning
- Der er nok tale om et ”overforbrug” af noget, vi alligevel ikke værdsætter nok til at ville betale for det. Man kan næsten sige, at vi gør det, fordi det er gratis.
Det er ph.d. i sundhedsøkonomi og lektor ved COHERE på SDU, Christian Kronborg, der i et forskningsprojekt har sat fokus på effekterne ved brugerbetaling på sterilisation på offentlige sygehuse i perioden 2009-2012.
Markant resultat
Det er almindelig anerkendt inden for økonomisk teori, at gratis sundhedsydelser medfører en risiko for, at vi simpelthen overforbruger ydelserne.
- Det er ret voldsomt at se, at antallet af sterilisationer falder med helt op til 86 procent i det øjeblik, der indføres brugerbetaling. Det leder jo hen til, at det måske er på tide at diskutere, om det overhovedet er en ydelse, vi skal give tilskud til. Ikke mindst fordi vi her ikke taler om at behandle sygdom. Det er et aktivt valg, folk foretager, påpeger Christian Kronborg.
Shoppe-genet lever - og prisen betyder noget
Forskningsprojektet viser også, at efter indførelsen af brugerbetaling på sterilisation er det langt overvejende den vellønnede del af befolkningen, der vælger at betale for alligevel at få foretaget indgrebet. Til gengæld viser det sig også, at forbrugerne i stor stil vælger at bruge privathospitaler.
- Det er nok ikke så overraskende, mener Christian Kronborg.
- Vi er vant til at ”shoppe rundt”, når vi skal betale for noget. Og privathospitaler kunne ganske enkelt tilbyde indgrebet billigere end de offentlige sygehuse kunne. Så det er formentlig på den baggrund, at privathospitalernes andel af sterilisationer – i hvert fald for mænd – steg til hele 53 procent i 2011 mod blot 1-2 procent i 2009-10.
Kalder på ny prioritering af sundhedssystemets midler
Et af de længere rækkende perspektiver i forskningsprojektet er, ifølge Christian Kronborg, at vi rent samfundsøkonomisk kan overveje, om brugerbetaling rent faktisk har været med til at flytte forbruget derhen, hvor det er mest effektivt og billigst.
- Det er i sig selv lidt bemærkelsesværdigt, at man kan blive steriliseret på det offentliges regning. Man kan sige, at sterilisation som præventionsmiddel har særstatus – ingen andre præventionsformer er jo gratis. Vi giver jo heller ikke tilskud til kosmetiske behandlinger, hvis det blot er fordi, vi gerne vil have en pænere næse, siger Christian Kronborg.
- Derfor bør resultaterne her også naturligt føre til, at vi diskuterer prioriteringen af de offentlige sundhedsmidler, og ikke mindst hvordan de bruges mest effektivt.
Christian Kronborg har netop fået midler fra Helsefonden til at analysere data vedrørende effekten af brugerbetaling på behandling mod barnløshed – en behandling, der hører under samme lov som sterilisation.
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
