Mediestorme gør ledere til marionetdukker
Mediestorme og øget bureaukrati presser offentlige ledere ind i en passiv rolle
Tøndersagen om svigt af udsatte børn. Rebildsagen om svigt af udsatte børn. Sagen om Odense Kommunes lukning af børnesager.
Enkeltsager fra forskellige socialkontorer i landets kommuner springer med jævne mellemrum frem i pressen.
Det har ført til flere reformer, som har strammet eksisterende regler og indført nye. 
- Der er sket en bureaukratisering på området. Det på trods af, at ingen ønsker det. Det er et paradoks, mener professor John Storm Pedersen fra Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet.
Mediestorme og dukker
Når kommuner begår fejl, risikerer de mediestorme. Borgmestre og ministre udtaler sig, og man endevender sager. Ledere bliver fyret, kommunerne strammer eksisterende regler, og regeringer gennemfører reformer, som bringer nye strammere krav og regler til socialrådgivere og ledere.
- Vores forskning viser, at enkeltsager gør organisationen mere bureaukratisk og ledere urolige.
Medierne tager de ekstreme sager, og det er jo godt, men det skaber også uro, siger John Storm Pedersen.
Kombinationen af mediestorme, enkeltsager, bureaukratisering samt reformer presser ledere mere i retning af at blive marionetdukker end dirigenter i deres organisationer.
Work smarter
Efter de mange reformer står offentlige ledere med mange krav, som er modsætningsfyldte. Den ene dag bliver lederen spurgt, om vedkommende har styr på samtlige paragraffer, den næste dag om hun har styr på budgettet, og den tredje dag om borgerne er tilfredse med serviceniveauet.
Den offentlige leder skal balancere mange forskellige krav, og den opgave griber ledere meget forskelligt an.
-Der er nogen, der er rigtig gode til at håndtere reformernes krav og regler på en måde, så medarbejdere - typisk fagprofessionelle - føler, at de har medbestemmelse og at faglighed har første prioritet. Andre er mindre gode til denne ledelsesopgave, siger John Storm Pedersen.
Ny bog om offentlige ledere
Han er medforfatter på bogen ”Dirigent eller dukke - lederen i reformstaten”. I bogen deles lederne op i to grupper, nemlig ”dukker” og ”dirigenter”, og SDU-forskeren maler et klart billede af de to ledertyper.
Hvis du er dukke, forsøger du at følge alle krav og sætte kryds ved alt. I situationer med uforenelige krav kan lederen komme i en situation, hvor ledelsesopgaven bliver umulig.
Dirigenten derimod løser ofte opgaven ved at tænke nyt. Denne type leder giver måske socialrådgiverne ansvaret i 90 procent af sagerne, og går selv ind i arbejdet med de sidste ti procent. De sværeste.
Tænk smart under pres
- Her siger lederen, at disse opgaver løser vi i fællesskab, for der er risikoen størst. Hvis du vil være dirigent i den offentlige sektor, skal du være god til at udfordre dine medarbejdere, så de løser opgaverne på nye måder. Og det kræver, at du kan overskue komplekse situationer og tænke smart under pres. Så her gælder det gamle slogan ’work smarter, not harder’, siger John Storm Pedersen og tilføjer:
- Dirigenten er dygtig, modig og heldig. Held skal man ikke undervurdere her. Alle begår fejl i hverdagen, og det gør lederne også. Dirigenten tager risici, men den dygtige dirigent gør det for at lave bedre ydelser under svære vilkår. En dirigent ser muligheder i en vanskelig situation, og forbedrer forholdene for alle.
Forskeren understreger, at der findes dirigenter tilbage blandt lederne på de kommunale kontorgange, men at vilkårene for dem bliver stadigt vanskeligere på grund af reformer og bureaukratisering. Hovedtendensen er, at lederne bliver presset over i dukkerollen.
Fejl er uundgåelige
Dem, der i sidste ende bliver påvirket mest af udviklingen, er de borgere, som skal hjælpes.
-Hvis vi aldrig må begå fejl, er vi tvunget til at overbureaukratisere. Så skal du bede socialrådgivere om at besøge familier på et meget løst grundlag, og hvor meget vil du overvåge udsatte familier, spørger John Storm Pedersen.
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
