Hvorfor går høj alder og godt helbred i arv?
Et internationalt forskningsprojekt har siden 2006 studeret de allerældste danskere og amerikanere og deres børn. Nu har forskerne fået 450 millioner kroner til at fortsætte undersøgelsen og inkludere deres børnebørn.
Det er en ubetinget succeshistorie. De allerældste søskendeflokke får børn, som helbredsmæssigt klarer sig bedre end gennemsnittet og er mindre syge. For en gangs skyld er der tale om lægevidenskabelig forskning med et positivt udgangspunkt og ikke et problem, der skal løses.
Projektet, hvor SDU er eneste ikke-amerikanske blandt seks partnere, forsøger at finde ud af, hvorfor nogle mennesker bliver rigtig gamle og stadig er sunde i en meget høj alder.
Forskerne opsøgte i 2006 søskendeflokke, som på det tidspunkt havde to eller flere levende søskende over 90 år samt deres børn. Forud gik et enormt detektivarbejde med gennemgang af kirkebøger. I alt deltog knap 5000 i undersøgelsen, heraf mere end 1200 fra Danmark.
Godt byggede familier
- Vi prøver at forstå den helt grundlæggende aldringsproces, altså hvordan bevarer vi en god flyvehøjde længere?
-De familier vi har med i projektet, ser ud til at være bygget rigtig godt fra naturens side. Men hvad er det for byggesten og hvordan adskiller de sig ellers fra andre?
Det er nogle af de spørgsmål, som Kaare Christensen, professor i aldringsforskning på Dansk Center for Aldringsforskning, SDU og hans forskerkolleger forsøger at besvare.
”Vores teori er, at de her familier har nogle genvarianter, som er meget sjældne. At de har nogle gavnlige mutationer og molekylære mekanismer, som vi er i gang med at lede efter
Siden 2006 har de undersøgt deltagerne og deres børn to gange.
-Vi har nu fået en ny amerikansk bevilling til et tredje besøg og til nu også at inkludere børnebørnene i nogle af familierne. Hvis det viser sig, at det gode helbred er arveligt gennem tre generationer, må det være noget ret stærkt, der går igen, fortæller Kaare Christensen.
I de 13 år projektet har været i gang, har forskerne som ventet ikke fundet en ”magic bullet” eller ”hemmeligheden bag et langt og godt liv”, men en række brikker til det store puslespil, som et langt og godt liv er.
Smitter af på ægtefæller
Brikkerne er både adfærdsmæssige og biologiske.
-På den ene side viser det sig, at selv ægtefæller til medlemmer af de længelevende familier faktisk også klarer sig bedre end gennemsnittet. Ligesom efterkommerne af de gamle har de færre livsstilssygdomme.
-På den anden side er forklaringen også genetisk. Vores teori er, at de her familier har nogle genvarianter, som er meget sjældne. At de har nogle gavnlige mutationer og molekylære mekanismer, som vi er i gang med at lede efter, fortæller Kaare Christensen.
Familierne vil gerne være med
Med den nye bevilling fra det amerikanske forskningsagentur National Institutes of Health, NIH, på 68 millioner dollars, kan forskerne inkludere nogle af familiernes børnebørn i projektet.
De vil undersøge dem på samme måde, som de har undersøgt ældre generationer, nemlig med spørgeskemaer, fysisk undersøgelse, hukommelsesopgaver og blodprøver, som vil blive anvendt til at studere de molekylære mekanismer.
- De godt 1200 danskere som er med i projektet, kommer fra 76 forskellige familier. Der er rigtig mange børnebørn i de familier, så vi kan ikke have alle med. Vi oplever, at familierne meget gerne vil deltage. De er jo udvalgt, fordi de er særlige på en positiv måde. Fordi de lever lange, gode liv, siger Kaare Christensen og tilføjer:
Hvad øger chancerne for at leve længe og godt?
-At undersøge 100-årige og finde ud af, hvorfor de har klaret sig så godt, svarer til at undersøge en bjergbestiger, der lige har besteget Mount Everest. Man ville gerne også have undersøgt dem, før de påbegyndte rejsen.
-Så vi vil gerne kunne finde frem til og undersøge dem, som formentlig kommer til at blive meget gamle og med et godt helbred. Dem kan vi finde i de her familier, så vi forhåbentlig kan skabe nyttig viden for fremtiden.
Fakta
Projektet Long Life Family Study er et samarbejde mellem SDU og de amerikanske universiteter Washington University, University of Pittsburgh, Columbia University, Boston University og University of Minnesota, samt US National Institute of Health (som finansierer studiet).
Mød forskeren
Kaare Christensen er professor i epidemiologi og leder det danske aldringsforskningscenter og det danske tvillingregister. Han er kendt for sin forskning på menneskelig levetid og aldring.