Ukendte gule farver fra Antikken opdaget

Arkæologer har længe vidst, at Antikkens kunstnere var langt mere farveglade, end man umiddelbart skulle tro, når man ser de kridhvide statuer og templer, som de har efterladt.

Statuerne og bygningerne fremstår kun hvide i dag, fordi farverne i tidens løb er blevet nedbrudt; Oprindeligt var der masser af farver i brug.

Det gjaldt også Kong Apries I’s palads i Det Gamle Ægypten. Det lå i Nildeltaet, og her herskede Apries fra 589 til ca. 568 f.Kr. Fragmenter af paladset befinder sig i dag på Glyptoteket i København, og de danner rammen om et samarbejde mellem arkæologer fra Glyptoteket, British Museum og universitetet i Pisa og en kemiker fra SDU.

-Vi er interesseret i at lære mere om Antikkens brug af pigmenter, bindemidler og de teknikker, der er forbundet med at bruge dem.

-Det har selvfølgelig kunsthistorisk interesse, men det kan også fortælle os noget om, hvordan forskellige kulturer i Middelhavsområdet og Nærorienten har udvekslet materialer og viden og dermed haft forbindelse, siger Cecilie Brøns, klassisk arkæolog ved Ny Carlsberg Glyptotek.

På den baggrund har arkæologerne indledt et samarbejde med arkæometriker Kaare Lund Rasmussen fra SDU.

Ekspert i kemiske analyser af historiske genstande

Kaare Lund Rasmussen er ekspert i at foretage avancerede kemiske analyser af arkæologiske genstande, og han har bl.a. undersøgt Tycho Brahes skæg, italienske munke-skeletter, syfilisbefængte middelalder-knogler, hellige relikvier og Dødehavsrullerne.

Til dette projekt har han taget prøver af palads-fragmenterne for at få mere viden om hvilke pigmenter og bindemidler, der blev brugt.

Projektet har resulteret i to videnskabelige artikler, hvoraf den sidste netop er udgivet. De kan begge findes i tidsskriftet Heritage Science:

Hidtil ukendte gule pigmenter

- Vi har opdaget ikke mindre end to pigmenter, hvis brug i Antikken ellers har været fuldstændigt ukendt, siger Kaare Lund Rasmussen.

Der er tale om blyantimon-gult og blytin-gult. Begge er naturligt forekommende, mineralske pigmenter.

- Vi ved ikke, om de to pigmenter har været almindeligt udbredt eller sjældne. Det kan fremtidige kemiske undersøgelser af andre genstande fra Antikken måske kaste mere lys over, siger han.

Blyantimon-gul og blytin-gult er hidtil kun fundet i bemalinger, der stammer fra Middelalderen eller er yngre end det. Den ældst kendte brug af blytin-gult er i europæiske malerier fra ca. 1300 e.Kr. Den ældst kendte brug af blyantimon-gul er fra starten af det 16. århundrede.

Bindemiddel blev lavet af kogte dyr

Analyse af bindemidler er vanskeligere end analyse af pigmenter. Pigmenter er uorganiske og forgår ikke så let i modsætning til de fleste bindemidler, som er organiske og derfor forgår hurtigt.

Ikke desto mindre er det lykkedes Kaare Lund Rasmussens italienske kolleger fra professor Maria Perla Colombinis forskningsgruppe ved universitetet i Pisa at finde spor af to bindemidler, nemlig gummi og dyrelim.

Gummiet er formentlig tappet fra et akacietræ og tjente som opløsningsmiddel til pulveriseret pigment. Gummi var vidt udbredt som bindemiddel, og det er også fundet på stensøjler i Karnak Templet og vægmalerierne i Dronning Nefertites gravkammer.

Dyrelim var også udbredt. Det blev fremstillet ved at koge især huder og knogler fra dyr i vand til en geleagtig masse, som kunne tørres og pulveriseres. Når man havde brug for limen, blev pulveret rørt op med varmt vand og var klar til brug.