SDU-forskere på opdagelse i H.C. Andersens manuskripter

De seneste to år har forskere fra H.C. Andersen Centeret og Odense Bys Museer siddet bøjet over Danmarks mest berømte forfatters skrøbelige og mere end hundrede år gamle manuskripter.

De har tydet svært læselig gotisk håndskrift og nøje studeret de mange lag af papirlapper i manuskripterne for at finde svar på, hvordan teksten ændrede sig efterhånden som H.C. Andersen arbejdede med den.

Alt sammen for at gøre os klogere på, hvordan H.C. Andersens eventyr egentlig blev til.

Mere tilgængelig H.C. Andersen

Nu er man klar med en digitaliseret udgave af H.C. Andersens længste og mest komplekse eventyr Isjomfruen. En digitalisering, der er støttet af Augustinusfonden, og som giver indblik i, hvor og hvordan H.C. Andersen redigerede og skabte sine eventyr fra første udkast til færdigt manuskript.

- Gennem pilotprojektet har vi udviklet en så fyldestgørende model som muligt for, hvordan man kan få indsigt i H.C. Andersens skriveproces. Modellen er både et grundforskningsværktøj, der giver andre forskere mulighed for at dykke længere ned i H.C. Andersens tekster og hans redaktioner af dem, siger hun og fortsætter:

- Og så gør digitaliseringen H.C. Andersens originale manuskripter tilgængelige for almindeligt interesserede, der ikke kan læse gotisk håndskrift, forklarer ph.d. Ane Grum-Schwensen, der forsker ved H.C. Andersen Centret og er museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

Forskernes fordybelse i HCA-manuskripterne har også givet helt nyt indblik i den kreative proces hos Danmarks store litterære ikon.

-H.C. Andersen var en meget hårdt arbejdende forfatter og en ufattelig grundig researcher, der ville være fuldstændig sikker på, at alle detaljer i hans tekster var korrekte, fortæller Ane Grum-Schwensen og fortsætter:

-Samtidig var han utrolig sprogbevidst, og arbejder meget med sine ords virkning. Bl.a. var det mundtlige aspekt vigtigt. Efter oplæsninger reviderede han typisk sine tekster ud fra, hvad der fungerede og ikke fungerede mundtligt.

Hårdtarbejdende geni

Selvom Andersen selv dyrkede den romantiske forestilling om sig selv som geni, der bare blev ramt af inspiration, så arbejdede han altså grundigt med sine tekster:

-H.C. Andersen var tydeligvis en kunstner, som tænkte, mens han skrev. Han lod sig inspirere af det, han mødte undervejs i processen, og hentede ofte inspiration ind fra sine kladdehæfter om ting, som han havde nedskrevet for måske 10 år siden, forklarer Ane Grum-Schwensen.

Manuskripter med mange lag

H.C. Andersen var særligt grundig med sine begyndelser og slutninger, fastslår forskningen i hans originale manuskripter. Ofte klæbede han ændrede versioner af begyndelserne og slutningerne ind i sine manuskripter både to, tre og fire gange, før teksterne blev trykt.

Både Kejserens nye klæder og Hyrdinden og Skorstensfejeren er således kendetegnet ved, at H.C. Andersen først skrev deres ikoniske slutninger i sidste øjeblik, inden eventyrene gik i trykken.

Muligheden for at dykke ned i de mange tekstlag i manuskripterne, åbner for helt nye analyser af H.C. Andersen, understreger videnskabelig assistent Christian Alenkjær Frandsen, der netop har skrevet speciale om Hyrdinden og Skorstensfejeren.

- Metoden er et skatkammer i forhold til at forstå, hvad Andersen ville med sine endelige eventyr, som understreger, hvor vigtige de originale manuskripter er at bevare og gøre tilgængelige. Bl.a. får man indblik i en af de ellers uløselige knuder i H.C. Andersen-forskningen, nemlig tvetydigheden, forklarer han.

Tvetydighed som strategi

I hans speciales analyse af Hyrdinden og Skorstensfejeren er en af hovedpointerne, at Andersen i løbet af sin skriveproces arbejdede med at skrive tvetydigheden frem.

Den var en både æstetisk og etisk strategi for ham.

- Det er tydeligt at H.C. Andersen i sin skriveproces gør eventyret mere uhyggeligt. I kladden optræder mange ting i stuen, som kan bevæge sig, som det jo hører sig til i et eventyr. Men efterhånden sætter Andersen fokus på det tvetydige i bevægelsesevnen hos karaktererne.

Herre over egne bevægelser

- Nogle vil gerne kunne bevæge sig mere, end de kan. Og vores hovedpersoner - særligt hyrdinden - der har fuld bevægelighed, synes at blive kostet rundt uden at være herre over egne bevægelser, fortæller Christian Alenkjær Frandsen og uddyber:

- For mig er det tydeligt, at Andersens pointe med eventyret er, at vi mennesker er nødt til at lære at lytte til de grundlæggende drivkræfter, vi ikke er herre over, som fx seksualitet. Og lærer vi det ikke, så går vi i stykker.

H.C. Andersen har brug for et løft

Det veloverståede pilotprojekt med opmærkning og digitalisering af et enkelt H.C. Andersen-eventyr har givet gode resultater. Så nu arbejder H.C. Andersen Centret og Odense Bys Museer på forskellige vis for at skaffe finansiering til at digitalisere mere af H.C. Andersens omfattende værk.

- Digitalisering af Andersens værker danner grundlag for at flytte HCA-forskningen fra 1.0 til 2.0 og med højt internationalt format. Gevinsten er enorm, for vi åbner for en ny rejsekuffert af viden om H.C. Andersen og samtidig fastholdes og tilgængeliggøres national kulturarv. Men SDU og Odense kan ikke bære digitaliseringsopgaven alene, fastslår Johs. Nørregaard Frandsen, leder af H. C. Andersen Centeret ved SDU.

Derfor arbejder man pt. på at få H.C. Andersen-forskningen på finansloven, som forskningen i N.F.S Grundtvig, Kaj Munk og Søren Kierkegaard allerede har opnået. For der er brug for især digitalisering og tidssvarende oversættelser af H.C. Andersens værk, hvis han fortsat skal være relevant, lyder argumentet fra H.C. Andersen Centeret og Odense Bys Museer.