Hvad sker der med vores plastikaffald?

Når vi peger fingre ad udviklingslande, fordi plastik hober sig op på deres strande eller floder, så er en del af plastikken måske vores eget. Ligesom andre vestlige lande, eksporterer Danmark store mængder plastikaffald. Mængden varierer år for år, men kan være helt op til 50 procent.

- Affald er big business og bliver handlet på tværs af verdens lande. I 2017 eksporterede Danmark 48.251 ton plastaffald. 58 procent af plastikken endte i Tyskland, som igen eksporterer store mængder plastik til Asien. Her stopper vores indblik i, hvad der sker med den danske plastik, men en del havner helt sikkert i Asien, siger professor Gang Liu fra SDU Livscykluscenter.

Gang Liu forsker i cirkulær økonomi og har været med i et forskningsprojekt, hvor forskerne har undersøgt verdens strøm af plastaffald efter at Kina, som var verdens største aftager af Vestens plastikaffald, i 2018 valgte at lukke låget på skraldespanden.

Efter at billeder af Yangtze-floden fyldt med plastik borede sig ind i verdens bevidsthed, indførte Kina et forbud mod import af flere typer affald herunder plastik.

- Affaldsforbuddet skabte panik i Vesten. Hvad skulle man nu gøre ved den voksende mængde plastaffald? Samtidig var plastik blevet en stor industri i Kina. Mange små forretningsdrivende udnyttede plastikaffaldet til billige produkter.

-Men på grund af massive miljøproblemer var Kina nødt til at handle. Kinas længste flod Yangtze-floden fordelte hvert år 1,5 millioner ton plastikaffald i verdenshavene, siger professor Gang Liu.

Plastik ender nu i Malaysia

Men efter, at Kina lukkede låget på Vestens foretrukne skraldespand til plastik, er affaldet i stedet havnet i lande som Malaysia, Philippinerne, Indonesien og Vietnam. Greenpeace har kaldt Malaysia for den nye skraldeplads for plastik.

I rapporten, ”The recycling myth, Malaysia and the broken global recycling system”, peger Greenpeace på, at mellem januar og juli 2018 importerede Malaysia 754.000 ton plastik.  

Tyskland, som Danmark jo eksporterer plastik til, var det land, som sendte fjerdemest plastik til Malaysia, nemlig 72.501 ton.

Kun en brøkdel genanvendes

For nyligt skrev BBC, at den Europæiske Union er den største eksportør af plastaffald, men kun en lille brøkdel af al plast, der nogensinde er produceret, er blevet genanvendt.

Ofte bliver plasten brændt ulovligt, dumpet i lossepladser eller vandveje, der skaber risici for miljøet og folkesundheden.

Men nu er der en tendens til, at landene siger fra. Malaysia har sendt fem containere fuld af plastaffald retur til Spanien og vil snart sende op til 3.000 tons affald retur til Storbritannien, USA, Japan, Kina, Canada, Australien, Holland, Tyskland, Saudi Arabien, Singapore, Bangladesh, Norge og Frankrig.

Vesten sælger sine miljøproblemer

Der er mange forskellige aktører og dermed også mange forskellige tal omkring affald, men ifølge Affaldsstatistikken fra Miljø- og Fødevareministeriet producerede danske husstande og virksomheder 110.000 tons plastaffald i 2016. For at forhindre at plasten ender i naturen eller forbrændingen søsatte regeringen i december 2018 en plastikhandlingsplan. Blandt andet lægger regeringen op til at tvinge kommunerne til at indsamle plastaffald hos borgerne i alle kommuner.

- Det er rigtig fint, at vi bruger mange resurser på at indsamle og separere plastik, men det er spildt arbejde, hvis det alligevel sendes til Tyskland og videre til Malaysia, hvor det bliver blandet igen.

- Ironisk nok sker det i dag for en del af vores indsamlede plastaffald - ingen ved hvor meget, og det er jo spild af gode kræfter, pointerer Gang Liu, som efterlyser meget mere viden på området.

Kinas affaldsforbud har blot skubbet plast-problemet videre til omkringliggende udviklingslande, som ikke har strenge miljøreguleringer.

Men Gang Liu påpeger, at for at opnå en langsigtet cirkulær økonomi både globalt og nationalt, kræver det internationale miljøkrav, hvor alle lande bidrager til ansvarlige genvindingsindustrier.

Efterlyser globale standarder

- Men det kræver, at vi i Vesten stiller krav til behandlingen af vores plastik. Derfor efterlyser vi forskere globale standarder og vurderinger af landes systemer for affaldshåndtering.

- Et internationalt system, som holder øje og sikrer, at standarderne bliver overholdt. I dag er det muligt frit at overføre landes miljøbelastninger gennem handel.

Med ambition om at reducere plastikaffald og øge genanvendelsesgraden peger Gang Liu på Porter-hypotesen, der betyder, at miljøreguleringer ofte over tid har været en fordel for de virksomheder, som reguleres.