![](https://www.sdu.dk/-/media/images/nyheder_sduk/nyheder+2019/nato_2000x500.jpg)
Truslerne mod Europas sikkerhed
NATOs 70-års jubilæum fejres i dag og i morgen i London i en tid, hvor økonomisk afmatning og opbrud i den internationale verdensorden mellem USA, EU, Rusland og Kina truer vores sikkerhed.
I dag og i morgen (3. - 4. december) mødes NATOs 29 stats-og regeringschefer i London for at fejre 70 årsdagen for indgåelse af NATO-traktaten den 4. april 1949 i Washington.
Dengang var der kun 12 medlemslande - herunder Danmark.
Sten Rynning, der er professor på Institut for Statskundskab, giver her sit bud på de fem største trusler mod Europas sikkerhed.
5 bud på de største trusler:
-
At USA (og Canada) afkobles fra Europas forsvar. Sker det, står vi alene med for ringe forsvarsevne og for ringe politisk sammenhold over for skarpe modstandere.
-
Afledt heraf er en anden trussel Ruslands evne til at så splid på nord- og sydflankerne i NATO-området, dvs. Baltikum og Balkan, og mere generelt puste til ilden, når det gælder desillusion med fælles demokratiske institutioner.
-
Kinas voksende rolle i den moderne teknologiske og globale økonomi, hvor vi tenderer til at være blinde over for de politiske indflydelsesmuligheder, Kina får som følge af sine investeringer. Penge er ikke blinde.
-
Den klimamæssige og sociale erosion af samfund syd for Sahara skaber flygtningestrømme og radikaliseret politik, herunder terrorisme.
-
Vores egen evne til at ødelægge tingene for os selv—med mistillid til naboer, politiske ledere og politiske institutioner, som ellers skulle give retning til vores samarbejde.
![](https://www.sdu.dk/-/media/images/nyheder_sduk/nyheder+2019/steenrynning.jpg?la=da&hash=DD267E474E48E2890E98AA45EE3347A2)
Mød forskeren
Sten Rynning er professor på Institut for Statskundskab og forsker i international politik. Han er prodekan for forskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.