Gydehutten, Stenten, Vangene og Knoldene. Gangene på SDUs Campus Odense har umiddelbart nogle mærkelige navne. På SDU's historiestudie har en landskabshistorisk studiegruppe under ledelse af lektor Per Grau Møller gravet i de kulturhistoriske kilder og sporet historien bag disse navne.
Campusområdet før SDU
Kortopmåler Mads Rasmussen befandt sig i 1780'erne i området omkring Killerup landsby og de dertilhørende marker. Her optegnede Rasmussen et ”Kort over Killerup Bye og Marker”, som dengang lå på landet uden for Odense. Odense var dengang en meget mindre by end i dag. Der boede kun godt 5.000 mennesker, og de boede på et lille område omkring det nuværende centrum.
Rasmussens kort, som blev optegnet i 1787, dækker i dag området, hvor SDU Campus ligger. Kortet blev dog kasseret i forbindelse med matrikuleringen i 1806, da det var for skævt optegnet, og da der på de nyoptegnede kort ikke har været behov for at indtegne marknavne. Af denne grund har studiegruppen fundet frem til Rasmussens gamle kort for at kunne sammenligne navngivningerne på gangene med stednavnene på kortet.
Gydehutten
Gydehutten, som er grundstrammen på Campus, er et gammelt stednavn på Rasmussens kort. En gyde er en indhegnet vej, mens en hut betegner et lille, kort og bredt stykke jord. På kortet ses der et lille indhegnet stykke jordareal bestående af både våd eng og mark samt en lille tværgående stykke vej, der løber over marken. I dag er Gydehutten en meget lang og relativt bred gang. Fra Gydehutten forgrener gangene sig ud.
Vangene
Første forgrening på grundstammen ved hovedindgangen er Vangene. Vang betyder et dyrket jordareal, som tilhører landsbyfællesskabet. En vang var den overordnede inddeling i f.eks. et trevangssystem. Der ses flere vange med enge på kortet, som har tilhørt landsbyen Killerup.
Agrene
Anden forgrening på grundstammen fra Campustorvet er Agrene. Betydningsmæssigt henviser en ager til et stykke jord, der er dyrket med plov og lignende redskaber. Desuden refererer ager til den mindste dyrkningsenhed, som landsbyens jord er inddelt i.
Lysningen
Tredje skud på grundstammen er Lysningen. En lysning er et sted, hvor lyset trænger ind. Det kan for eksempel være et sted i en skov uden høj bevoksning, som ellers ville holde lyset ude. Der er optegnet flere lysninger på kortet. Fordi området Lysningen er af yngre dato end resten af gangene, er navnet vedtaget efter konkurrence, men i overensstemmelse med det landskabshistoriske tema.
Bøgene
Bevæger man sig længere frem ad Gydehutten udspringer Bøgene. Navnet betegner træer af skalfrugtfamilien. Studerer man Rasmussens kort fremgår det, at området omkring Killerup var særdeles skovrigt. På studiegruppens feltture i det kulturhistoriske landskab observerede den en tilstedeværelse af netop træsorten bøg på området, som kortet betegner Bøge Agre.
Krogene
Længere fremme endnu på Gydehutten forgrener Krogene sig ud til venstre og højre. En krog betegner et jordstykke, hvis areal er indesluttet af en krumning. Det ses af kortet, at marken Krogene ligger i kanten eller krogen af et ejerlav.
Stenten
Et nyt skud på Krogene er Stenten, som ligger parallelt med Gydehutten. En stente er en overgang over et gærde, som adskiller markareal fra skovareal eller to markarealer.
Knoldene
Knoldene er den sidste forgrening på Gydehutten. Knoldene forgrener sig ligesom krogen både ud til højre og venstre. En knold betyder en lille ujævnhed i jordoverfladen eller en bakketop.
Billedet øverst til højre viser kortet fra 1787 i sin helhed, hvor Campus Odense, som det ser ud i dag, er tegnet op med rødt. Klik på billedet for at se det i en større version.