Svært at se nazifortiden i øjnene

De danske statsborgere, som udgør det tyske mindretal i Sønderjylland, har haft svært ved at erkende deres rolle under Anden Verdenskrig.

Faktisk har de ikke alene lukket øjnene for, hvordan tusinder af tysksindede danskere trak i tysk uniform og kæmpede så hårdt for at holde nazisternes krigsmaskine i gang, at cirka 700 faldt ved fronten.

De har også dyrket en offerrolle og endda forsøgt at blive rehabiliteret og få en undskyldning fra den danske stat.

Fokus på Fårhuslejren

Det viser en doktordisputats, som historikeren Henrik Skov Kristensen forsvarer ved SDU den 22. marts.

– Hos det tyske mindretal opstod der hurtigt en fortælling om, at man var blevet forført af Hitler og i øvrigt blot havde gjort sin pligt. Og siden blev man så straffet af den danske stat i et uretfærdigt retsopgør, fortæller Henrik Skov Kristensen.

I disputatsen beskæftiger han sig blandt andet med Fårhuslejren, som den tyske Frøslevlejr blev omdøbt til under retsopgøret. Frem til 1949 husede den danske landsforrædere.

– En stor del af de indsatte kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland. På grund af deres solidarisering med den tyske besættelsesmagt blev de hårdt ramt under det danske retsopgør, siger Henrik Skov Kristensen.

Han tilføjer, at forholdene i Fårhuslejren i de første måneder efter krigen var kaotiske, fordi Kriminalforsorgen endnu ikke havde taget over. I stedet var det danske modstandsfolk, som ledede lejren.

– I den periode har der nok været en vis hævnfølelse, og der var adskillige tilfælde af vold mod fangerne. Men i august 1945 rykkede fængselsvæsnet ind, og der skulle så vidt muligt afsones efter statens regulativer, fortæller Henrik Skov Kristensen.

Forkert fortælling

Alligevel har disse første måneder fået lov til at tegne et samlet billede af, hvordan de indsatte blev behandlet, og det er ganske enkelt ikke dækkende, påpeger han.

Ifølge ham blev Fårhuslejren selve symbolet på det, som de tysksindede sønderjyder betragtede som et uretfærdigt retsopgør – et opgør, hvor sindelag og etnicitet efter deres mening blev straffet.

I alt blev cirka 3500 tysksindede danskere interneret i Fårhuslejren, og omkring 3000 fik en dom.

I sin disputats giver Henrik Skov Kristensen et indblik i, hvordan det tyske mindretal helt op til nu har opfattet sig som martyrer. Han beskriver en særlig ’Fårhusmentalitet’, som dækker over mindretallets manglende refleksion over sin nazistiske fortid.

Det betød eksempelvis også, at tidligere nazistiske ledere blandt mindretallet kunne gøre politisk comeback på samme niveau efter retsopgøret, fortæller han.

Dermed konstaterer historikeren også, at danskernes overordnede formål med at retsforfølge det tyske mindretal ikke lykkedes.

– Efter at den første hævntørst havde lagt sig, var statens overordnede mål at omvende landssvigerne rent politisk og gøre dem til gode demokrater. Men i stedet førte dommene til bitterhed hos de indsatte, siger Henrik Skov Kristensen og understreger:

-Der er ikke noget, som tyder på en senere selvransagelse hos dem.

Undervejs i sin disputats har han også gennemgået samtlige udgaver af mindretallets avis, Der Nordschleswiger, i perioden fra 1946 til 2016 for at analysere diskursen i mindretallet om nazismen, Anden Verdenskrig og retsopgøret.

Friere forhold i Danmark

Henrik Skov Kristensen sammenligner også forholdene for de tyske mindretal i henholdsvis Sønderjylland, Frankrig og Belgien.

– I Danmark var rammerne betydeligt friere. Vi var i høj grad drevet af frygt for vores mægtige nabo, og lige siden 1920 har vi været mere føjelige i forhold til vores tyske mindretal end Frankrig og Belgien, fortæller han og tilføjer:

- Og op igennem 30’erne fik de tysksindede danskere i langt højere grad lov til at stå ved deres nazistiske sympatier, fortæller han.

Samme lovgivning

Både Danmark, Frankrig og Belgien anvendte under retsopgøret efter krigen den samme lovgivning i forhold til de tyske mindretal som til landenes øvrige statsborgere.

De statslige indgreb over for de tyske mindretal på sprog-, skole- og kulturområdet var imidlertid langt mere vidtgående i Frankrig og i Belgien.

Og i modsætning til de to andre lande forholdt den danske stat sig stort set passivt til, hvordan det tyske mindretal valgte at omgås sin nazistiske fortid.

Men fælles for både det tyske mindretal i Sønderjylland, i Alsace-Lorraine og Eupen-Malmédy er, at de helt op til vore dage har opfattet sig som ofre for nazismen og for det efterfølgende retsopgør.

Ifølge Henrik Skov Kristensen er der imidlertid en afgørende forskel:

-Her er det imidlertid vigtigt at huske, at både Alsace-Lorraine og Eupen-Malmédy var de facto annekteret af Nazi-Tyskland og befandt sig i en tvangssituation, og det inkluderede også tysk militærtjeneste, påpeger han.

Moderat opgør

– Det tyske mindretal i Sønderjylland, derimod, overtog den nazistiske ideologi uden at være tvunget til det.

-Og mændene meldte sig principielt frivilligt til tjeneste i Waffen-SS og andre bevæbnede korps på hjemmefronten.

– På den baggrund må det nationale retsopgør med det tyske mindretal i Danmark betragtes som moderat i europæisk sammenhæng, konkluderer Henrik Skov Kristensen.