Du kan ikke undgå mikroplast
Ingen mennesker på denne jord kommer gennem livet uden at trække vejret, drikke vand og indtage salt. For langt de fleste af os betyder det også et ufrivilligt indtag af mikroplast.
Mikroplast findes overalt – også i vores drikkevand, køkkensalt og i luften, som vi indånder. Forskere har undersøgt omfanget i en række lande, herunder Danmark, og de er bekymrede.
– Det er hele livet igennem, at vi udsættes for mikroplast fra disse tre uundgåelige kilder.
– Derfor opfordrer vi på det kraftigste til at undersøge, hvilke konsekvenser det har – om det udgør en risiko for folkesundheden, siger Elvis Genbo Xu, der er adjunkt i miljøtoksikologi på Syddansk Universitet.
Kritiske fødevarer kan fravælges
Der findes mange studier af mikroplast, især i havene, men Elvis Genbo Xu og hans kolleger, professor Huanghong Shi fra East China Normal University og professor Eddy Zeng from Jinan University i Kina, har i dette studie valgt at fokusere på mikroplast i køkkensalt, drikkevand og luft.
– Mikroplast er fundet rigtig mange steder, også i forskellige fødevarer som f.eks. honning, mælk, øl og skaldyr. Men det er fødevarer, som man kan vælge ikke at spise.
– Anderledes er det med salt, vand og luft: ingen mennesker kan undgå det, og derfor fokuserer vi på det, siger han.
Vi får mest inden døre
Forskerne har udført det, der hedder et metastudie, dvs. at de har gennemtrawlet 46 eksisterende videnskabelige artikler om emnet og kigget efter eventuelle tendenser og mønstre.
De konkluderer bl.a., at den største af de tre kilder til indtag af mikroplast er luft; især indendørs luft.
– Når man indånder mikroplast, kan de små partikler nå lungerne og fordøjelsessystemet. Ingen ved, hvad det kan betyde for den menneskelige organisme og sundhed, men når der er tale om en livslang eksponering, kan man godt blive bekymret, siger Elvis Genbo Xu.
”Ingen ved, hvad det kan betyde for den menneskelige organisme og sundhed, men når der er tale om en livslang eksponering, kan man godt blive bekymret.
Der findes ingen officielle guidelines for, hvor meget mikroplast, fødevarer må indeholde. Der er heller ingen studier, der definerer grænseværdier for, hvornår bestemte størrelser eller mængder af mikroplastpartikler kan være farlige for mennesker at indtage.
Derimod viser dyreforsøg, at indtagelsen af mikroplast kan forstyrre bl.a. stofskifte og tarmsystem.
Køkkensalt
Mere end 100 forskellige produkter fra hele verden er blevet undersøgt for mikroplast, og der er meget stor forskel på forekomsten. Mikroplast kommer ikke så meget fra selve saltet, men bliver snarere tilføjet under tørring, produktion, emballering og transport.
– Vores råd er, at forbrugerne er opmærksomme på den måde, som fødevarer produceres og bearbejdes på, for det er nok ikke kun i produktion og emballering af køkkensalt, at der slipper mikroplastik ind i det færdige produkt, som kommer ud på supermarkedets hylder, siger Elvis Genbo Xu.
Der er fundet høje koncentrationer i køkkensalt fra Kroatien, Indonesien, Italien, USA og Kina. Omvendt er koncentrationerne lave i Australien, Frankrig, Iran, Japan, Malaysia, New Zealand, Portugal og Afrika. Der foreligger ingen tal for Danmark.
Drikkevand
Forekomsten af mikroplastik er størst, når vandet kommer i genbrugte plastikflasker. Mikroplastikken kan komme fra et eller flere led i vandforsyningskæden eller fra selve plastikflasken eller dens skruelåg. Forskerne blev overraskede over at finde mikroplast i vand, der blev solgt i glasflasker. En mulig kilde er flaskens plastiklåg, der kan afgive mikropartikler, når det skrues af og på glasflasken.
– -Vi mener, at emballering og pakning udgør en væsentlig kilde til mikroplastik i drikkevand på flaske, siger Elvis Genbo Xu.
Der er også fundet mikroplast i postevand, som bl.a. danskerne drikker meget af. Det kommer fx fra forurenede drikkevandskilder som søer, grundvand og floder, men kan også stamme fra de anlæg, som vandet skal igennem, inden det kommer ud af vandhanen. Der er meget stor forskel på, hvor og hvor meget mikroplast, der er fundet i forskellige lande. I Danmark er omfanget lavt.
– En del af det plastik, der er registreret i postevand i forskellige lande, er ret store stykker; helt op til fem millimeter. Så store stykker kan man fange med en vandrenser, der er udstyret med membranfilter. Man kan også holde sig fra vand på flaske, hvis man vil nedsætte risikoen, siger Elvis Genbo Xu.
Luft
Kilderne er især syntetiske tekstiler, gummidæk og vejstøv. Men også andre kilder spreder mikroplast i luften, f.eks. møbler, byggematerialer, afbrænding af affald, lossepladser og industrielt affald.
Vind og vejr har stor indflydelse på, hvor luftens mikroplast befinder sig, men der er en tendens til, at indholdet er højere i vådt vejr end i tørvejr. Luften kan aflevere partikler i form af støv, som især små børn kommer til at indtage, når de putter ting i munden.
– Jeg er mere bekymret for indendørs luft end udendørs. Inden døre er der partikler fra forskellige plastikprodukter i hjemmet. Man kan ikke helt undgå dem, men det er muligt at minimere dem. Man kan f.eks. lufte godt ud og lade være med at købe syntetiske stoffer, plastiklegetøj, møbler og bøtter af plastik, siger Elvis Genbo Xu.
Topbillede: Plastic Change
Mød forskeren
Elvis Genbo Xu er ph.d. og adjunkt på Biologisk Institut, hvor han bl.a. forsker i miljøtoksikologi, nanoplastik og hormonforstyrrende stoffer.
Mikroplast
Mikroplast er små stykker plast, der er mindre end fem millimeter. Det opstår, når større stykker plast bliver slidt og nedbrudt, f.eks. af sol, vind eller bølger.
Almindeligt dagligt slid af f.eks. tøj af polyester, akryl og nylon, bildæk og plastbeholdere afgiver også mikroplast, som bliver skyllet videre til rensningsanlæggene med spildevand.
Anlæggene fanger ikke de små partikler, som derfor kommer ud i miljøet og akkumuleres i f.eks. have, sedimenter, dyr og på marker.