Fra skorpiongift til hjertemedicin
Nyt studie gør forskere klogere på, hvordan skorpionens gift kan udnyttes som medicin mod hjerteanfald.
Slanger, edderkopper og skorpioner kan være ekstremt giftige, og man skal absolut ikke ønske sig at blive bidt af dem.
Men hvis man isolerer de enkelte bestanddele af sådanne ekstreme gifte, viser det sig, at specifikke molekyler fra disse gifte faktisk kan have direkte gavnlig effekt.
Det gælder f.eks. stoffet KPP, et lille peptid, som er en del af giften fra den brasilianske gule skorpion (Tityus serrulatus), der anses for at være en af de farligste skorpioner i Sydamerika. KPP har tidligere vist, at det kan få rotters blodårer til at udvide sig og deres blodtryk til at falde. Hvordan det helt præcist foregår, har imidlertid været usikkert indtil nu.
”Forskerne oplyser, at det vil det være meget nemt og billigt at lave stoffet i laboratoriet, så det ikke møjsommeligt skal udvindes fra skorpioner.
Kan nemt laves i laboratoriet
Et nyt studie med deltagelse af bl.a. professor Frank Kjeldsen og videnskabelig assistent Vladimir Gorskov fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU kan nu afsløre dette. Hovedforfatter til studiet er lektor Thiago-Verano-Braga, tidligere SDU, nu Departamento de Fisiologia e Biofisica, Universidade Federal de Minas Gerais, Belo Horizonte, Brasilien.
Studiet viser også, at KPP har potentiale til at indgå i fremtidig medicin mod en række hjerteproblemer. Forskerne oplyser, at det vil det være meget nemt og billigt at lave stoffet i laboratoriet, så det ikke møjsommeligt skal udvindes fra skorpioner.
Sådan virker stoffet
For at løse mysteriet, foretog forskerne forsøg på hjertemuskel-celler fra mus. Cellerne blev lagt i en petriskål med KPP, og så holdt forskerne øje med, hvilke proteiner i cellerne, der blev aktiveret af KPP og hvad det førte til.
De proteiner, der blev aktiveret, er proteiner, der spiller en rolle i celledød, energiproduktion, muskelsammentrækning og proteinomsætning.
Men vigtigst i denne sammenhæng er, at PKK aktiverer cellulære systemer der leder til produktion af nitrogenoxid – et stof, der er kendt for at sænke blodtrykket ved at afslappe musklerne omkring blodkarrene.
Originalfoto: José Roberto Peruca
Den gule brasilianske skorpion
5-7 cm lang skorpion med gule ben og hale. Findes kun i Brasilien, hvor den oftere og oftere ses i byerne, fx i skraldespande. Effekten af et bid går lige fra lokal ømhed, feber og opkast til koma og kramper. 1-2 pct. af børn og ældre, der bliver bidt, dør.