Hvad betyder COVID-19 for gravides mentale sundhed?

Det gik stærkt, da forskere fra Open Patient data Explorative Network (OPEN), Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Obstetrisk-Gynækologisk Afdeling, Odense Universitetshospital skulle søge penge fra Forsknings- og Uddannelsesministeriets pulje til forskningsprojekter relateret til COVID-19. Og det gik stærkt, da de fik pengene til at sætte projektet i gang.

Den 24. april modtog 31.000 gravide kvinder i Danmark et spørgeskema med spørgsmål om deres bekymringer og mentale sundhed i den aktuelle situation med en hverdag præget af coronavirus, hvor gravide på flere måder har fået en særstatus.

Over 12.000 har allerede svaret, men forskerne vil gerne have endnu flere med. Undersøgelsen er åben indtil 24. maj.

Ekstra bekymring er naturlig

– Gravide kvinder er generelt en gruppe, der tænker meget over deres livssituation, og netop i denne tid kan de have ekstra mange bekymringer i forhold til deres graviditet, fostrets sundhed og den kommende fødsel, fortælle projektansvarlig lektor Mette Bliddal.

– Derfor spørger vi dem, hvordan de trives. Vi ved, at det har stor betydning for en kvindes oplevelse af graviditeten, når der kommer nye og forskellige meldinger fra sundhedsvæsenet hele tiden, som der har gjort de seneste måneder. Nu vil vi høre fra hver enkelt af de gravide, hvilken betydning det har, så vi kan gøre det bedre fremover.

Ifølge Mette Bliddal er det helt naturligt, hvis de gravide kvinder er ekstra bekymrede for deres graviditet og den forestående fødsel i denne tid. Deres bekymringer skal tages alvorligt og bruges til at kommunikere mere og bedre om det, de synes er mest vigtigt.

Fokus på det, der betyder mest

Fødekarret i dagligstuen, far som heppekor på fødeafdelingen og besøg af familie på barselsgangen er blandt nogle af de ting, der pludselig blev umulige at regne med i planlægningen af fødslen.

Nu i begyndelsen af maj er flere ting mulige igen. Men ingen ved, om det varer ved, og om det bliver aktuelt med flere begrænsninger eller nye tiltag i forbindelse med graviditet og fødsel.

– Når vi ved fra kvindernes svar i spørgeskemaet, hvad der betyder mest for dem, kan vi fokusere på at blive dygtigere til at tage hånd om det, når vi er i kontakt med dem, mener Mette Bliddal.

Bedre rådgivning fremover

I spørgeskemaet bliver de gravide kvinder blandt andet bedt om at svare på, om de føler sig isolerede fra andre, mere stressede i graviditeten, og om de har bekymringer direkte relateret til fødslen og risiko for smitte. De bliver også spurgt til om coronapandemien og myndighedernes tiltag har fået dem til at foretage positive ændringer i deres liv eller reflektere over, hvordan de lever deres liv.

– Det giver os unik og aktuel viden, som kan bruges til at forbedre den måde, vi i sundhedsvæsenet kommunikerer til netop gravide på, siger Mette Bliddal.

Konkret skal svarene bruges til at understøtte forbedringer af de retningslinjer, sundhedspersonale arbejder efter, så de kan yde den bedste rådgivning og omsorg for gravide og fødende kvinder under en eventuel ny COVID-19 epidemi.

Vil følge de gravide og konsekvenserne

Forskningsprojektet har også en anden del, som bygger på de unikke registre, vi har i Danmark. Her vil forskerne via de eksisterende registre følge de gravide kvinder i de nationale sundhedsregistre og se, hvilke fysiske konsekvenser COVID-19 får på mor og barn på længere sigt.

– Endnu ved ingen, hvordan coronavirus kan påvirke mor og barn, hvis en gravid kvinde bliver smittet. Det kan vi blive klogere på, når vi ser data fra de danske sundhedsregistre i den kommende tid.

Mette Bliddal og kollegerne fra SDU vil især se på, hvor mange gravide, der bliver smittet med virussen og på, om smitte er farlig for gravide, fødende og nyfødte børn.

Håb om flere projekter

-Fremadrettet vil vi kunne se, hvordan det går for dem, der har været smittet i forhold til dem, der ikke har.

Den guldgrube af data, som de gravide kvinder er med til at bygge op lige nu, vil bidrage til forskernes arbejde på flere måder. Mette Bliddal håber at kunne sætte flere forskningsprojekter i gang, baseret på spørgeskemaerne og registrene.

– For eksempel vil vi kunne se, hvordan det går med de kvinder, der har det værst mentalt lige nu. Kommer det til at påvirke deres fødsel?

Topbillede: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix