Hvorfor bevæger danskerne sig?

Motiver og muligheder

Danmark i Bevægelse er et forsknings- og formidlingsprojekt, som har fået knap 12 mio. kr. fra Nordea-fonden til at gennemføre den største undersøgelse nogensinde af danskernes motiver og muligheder for bevægelse. Projektet skal medvirke til at fremme danskernes fysiske aktivitetsniveau og idrætsdeltagelse. Den forskningsmæssige del skal bygge bro mellem studier af danskernes idrætsvaner og studier af danskernes fysiske aktivitetsniveau. Der er meget lidt viden om, hvad der får nogle danskere til at bevæge sig meget, mens andre helst ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt. 

Aktive og inaktive

Forudsætningen for, at flere danskere kan få et mere aktivt liv, er at få mere viden om, hvad der motiverer folk til at bevæge sig, og hvad mulighederne for bevægelse betyder for motivationen for at være fysisk aktiv og dyrke idræt.  Mange ser bevægelse som en naturlig del af deres hverdag. Nogle løber en tur, spiller fodbold i en klub eller spinner i motionscenteret, mens andre finder det mere meningsfuldt at gå en tur med hunden. Omvendt er der også mange, som slet ikke er motiverede for at bevæge sig.  Ved både at interviewe mellem 40 og 50 danskere med vidt forskellig baggrund og forhold til bevægelse samt sende et spørgeskema til ca. 400.000 danskere, og ved at måle det fysiske aktivitetsniveau objektivt på ca. 1500 danskere, kan man få en langt mere nuanceret og troværdig viden om danskernes bevægelsesvaner.

Lokale indsatser og politikker

De mange data, som indsamles, kan dels bruges til at få en større forståelse for, hvad der motiverer folk til at bevæge sig fysisk i forskellige sammenhænge og på forskellige måder, dels give hver dansk kommune en viden om, hvordan og hvor meget borgerne i kommunen bevæger sig – som de så kan bruge til at udvikle indsatser og politikker på området. Bl.a. fordi undersøgelsen også vil give en viden om, hvad ’mulighederne’ for at bevæge sig fysisk betyder, f.eks. nærheden til grønne områder, tilgængeligheden af idrætsfaciliteter mv.

Måske socialt bestemt

Næsten alle er fysisk aktive, men der er store forskelle på, hvor meget man bevæger sig, hvordan man bevæger sig og hvad man er motiveret for. Nogle har lyst til at gå en lang tur med hunden, andre elsker træningen i idrætsforeningen, mens andre igen finder mere mening i at gå til fitness. Det er projektets antagelse, at dette i høj grad er socialt bestemt.

Ikke et snævert sundhedsprojekt

Projektet bruger udtrykket ’bevægelse’ i stedet for fysisk aktivitet, fordi det signalerer, at bevægelse har værdi og betydning på mange måder. Det er ikke et snævert sundhedsprojekt. Fysisk bevægelse ses i stedet som noget eksistentielt, ofte forbundet med stor glæde og med mange gode effekter, deriblandt ikke mindst den sundhedsmæssige gevinst. Håber er, at undersøgelsen senere kan gentages, så forskerne kan følge udviklingen over tid på danskernes bevægelsesvaner.

Foto: Miguel A. Amutio / Unsplash