Kan teater hjælpe klimaet på rette vej?

Scenen er sat på Västmanlands Läns Museum i Sverige:

En teenagepige er lidt vild med en dreng og inviterer ham på en burger. Han er veganer og reagerer negativt på tanken om at spise døde dyr. Hun begynder at spise vegansk sammen med ham i stedet.

I løbet af de næste måneder ser de mere til hinanden. Pigen bor stadig hjemme, og en aften, hvor familiens aftensmad som sædvanlig hovedsageligt består af kød, skælder hun sin mor ud. Forældrene forstår ikke, hvad der er sket med deres datter.

Eftertænksomme unge

Det dilemma, der udspiller sig på scenen, er kun et af mange, som unge møder i deres hverdag.

Et forskningssamarbejde mellem SDU Theatre Lab, Västmanlands Museum og det svenske forskningsinstitut RISE har inviteret unge indenfor på museet og givet dem en mulighed for at forholde sig til klima-kompleksiteter.

– Improviseret teater er velegnet til at arbejde konkret med hverdagens dilemmaer. De unge er selv kommet med egne historier, som har fået dem til at tænke over CO₂-problematikken, siger ph.d.-studerende Merja Ryöppy fra Institut for Design og Kommunikation på SDU i Kolding.

Hun har været med til at starte projektet sammen med lektor Henry Larsen og teaterkonsulent Elena Strøbech fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse.

Relationer flytter folk

På scenen bliver den unge kvinde via sin kæreste introduceret til en ny verden uden kød. Hun ender med selv at blive veganer, og konflikterne med forældrene tager til, men forældrene opdager efter noget tid, at de selv spiser mindre kød.

Sådanne forandringer er interessante at forstå, mener Henry Larsen.

– Vi fandt ud af, at det ikke er rationelle argumenter, som ændrer på folks adfærd. Det er derimod relationer, der flytter folk, og det så vi med dette eksempel, hvor kvinden skal forholde sig til kærestens valg.

Ifølge Henry Larsen har projektet arbejdet med klimaspørgsmål på en måde, der har inviteret alle medvirkende til at tænke over, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, og hvad vi hver især kan bidrage med. Uanset om det drejer sig om individuelle ændringer eller om at få en gymnasieklasse til at tage toget i stedet for at flyve på studietur.  

Nyt forhold til objekter

Deltagerne skulle ikke kun arbejde med egne historier. De arbejdede også med historiske objekter, som kunne give en forståelse af, hvordan menneskers forhold til objekter har forandret sig med tiden, fortæller Merja Ryöppy.

– Vi undersøgte, hvordan vores samfund har ændret sig i forhold til brug af ting, som vi ønsker at eje og købe. Vi brugte museumsobjekter, f.eks. sko af birkebark, til at arbejde med livet gennem tiderne.

– I gamle dage gik sko videre i flere generationer, men i dag er forbrugsmønsteret helt anderledes. Deltagerne skulle altså fortælle historier om, hvordan vi i dag bruger objekter sammenlignet med generationerne før, siger hun.

Før projektet gik i gang, oplevede arrangørerne, at flere af deltagere var bekymrede over klimaudfordringerne til en grad, hvor de stillede spørgsmålstegn ved, om det er forsvarligt at få børn. Som projektet skred frem, forsvandt bekymringerne ikke, men for manges vedkommende blev de omsat til en anden energi.    

– Projektet bidrog til en øget aktivisme. Det betyder noget, at vi gør det her, og der er håb. Det er vigtigt at kunne tale om dilemmaer, og om hvad man ender med at gøre, siger Merja Ryöppy.

– Vi oplevede, at teenagegenerationen føler en stor ansvarlighed, og projektet har hjulpet dem med, hvordan de kan tage klimakampen op. Det er den kommende generation, som skal tage klimakampen op, og det har vi prøvet at fortælle vores deltagere gennem teater, og det er i den grad lykkedes.

Småt, men godt

Selvom projektet kun involverede et mindre antal studerende, påpeger Henry Larsen, at hele processen har været den vigtigste erfaring at tage med videre.

– Der er meget fokus på store forandringer, men hvis vi skal forstå, hvad der er på spil, er vi nødt til at arbejde med konkrete interaktioner. Hvis unge, såvel som ældre, kan påvirke deres omgangskreds, jamen så har det gjort en forskel, siger han.

Lignende projekt i tankerne

SDU Theatre Lab har planer om at arrangere et lignende projekt i Danmark inden for nærmeste fremtid, fortæller Merja Ryöppy:

– Vi har været involveret i og søgt penge til et nordisk projekt, der fokuserer på at aktivere demokratisk debat om livstilsændringer gennem teater -og designmetoder. Stadsarkivet i Kolding er for eksempel interesseret at samarbejde med SDU og lave tilsvarende ting. Så fremtiden ser interessant ud.

Fotos: Lasse Fredriksson